KOMMENTAR

Der er givetvis fordele og ulemper ved det lovforslag om ny vejledningsstruktur, Ulla Tørnæs har sendt til høring. Det er positivt, at der satses på større sammenhæng i den samlede vejledningsstruktur. Det er fornuftigt at styrke vejlederuddannelsen og udvikle nationale mål for vejledningen, og det kan være en god idé at oprette en it-baseret vejledningsportal, såfremt den benyttes som en hjælp for vejlederen og den vejledningssøgende.

Det er også vigtigt at holde fast i, at undervisningsministeren igen og igen har præciseret, at der ikke er tale om en sparelov. Men det er vanskeligt at få klarhed over finansieringen af ændringerne.

Fordelene for folkeskolen er til at overskue.

For Tandhjulsforeningen er det helt afgørende, at den vejledning, der gives i grundskolen, er tilknyttet skolens dagligdag. Der er en rød tråd fra UEA-undervisningens (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) start i 1. klasse via uddannelsesbogen i 6. klasse, uddannelsesplanen i 9. og 10. klasse til den personlige kontakt, der nødvendigvis må være mellem elev, vejleder og forældre. Grundskolens vejledning tager udgangspunkt i den enkelte elev. Derfor er et nært kendskab nødvendigt.

Forslaget bærer i væsentlig grad præg af, at fokus fremover i højere grad skal lægges på samfundets behov for arbejdskraft end på, hvad den enkelte unge selv skal kunne bruge sit liv til.

Skolevejledning må være et tilbud til alle elever, og det er glimrende, at der ydes en ekstra indsats for elever, der skønnes at have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal skolevejledningen i sin målformulering bygge på et holistisk vejledningssyn og en undervisningsbaseret proces.

Hvem skal bemande Ungdommens Uddannelsesvejledning? Vil det betyde, at nuværende skolevejledere og UEA-konsulenter nødsages til at melde sig ud af DLF? Mange er ansat som tjenestemænd. Kan denne ansættelse overføres til centret? Skal vejlederen være underlagt en centerleder og ikke en skoleleder? Hvem har 'magtbeføjelserne', når samarbejdet mellem centrene og skolen skal organiseres? Hvorledes stiller skolelederne og skolecheferne sig til lovforslaget?

Det kan frygtes, at forslaget i det skjulte lægger op til at målrette børnene i deres uddannelses- og erhvervsvalg allerede fra 6. klasse. Det bliver interessant at se, om nogle kommuner fristes til at udlicitere vejledningen. Overlades klasselærerne til at klare den samlede UEA-undervisning uden hjælp fra en vejleder/konsulent? Fjernes skolevejlederen fra skolens dagligdag, risikerer klasselærerne at stå uden reel mulighed for opdatering, servicering og supervision på dette område. Det vil også betyde, at erhvervslivet vil få sværere ved at opretholde en nær kontakt.

Det er meget diffust beskrevet i forslaget, hvad der menes med centre, om de fysisk er af mursten, eller der tænkes på administrative-pædagogiske idécentre, der udformer regionale og lokale tiltag på vejledningsområdet?

Det kan i øvrigt undre, at lovforslaget benævner den nye centerordning Ungdommens Uddannelsesvejledning, når det flere gange pointeres, at der skal tages hensyn til samfundets og arbejdsmarkedets behov samt ønsket om større innovation. Vil man så netop ønske at fokusere på andet end 'kun' uddannelse?

Det ville have været formålstjenligt, om ministeren havde foretaget en evaluering af vejledningssamtaler, uddannelsesbogen og 10. klasse, inden et så vidtgående lovforslag fremsættes.

En umiddelbar konklusion må være, at begrebet skolevejleder reelt forsvinder, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende opfordring. Indtil videre synes lov-forslaget kun at rumme ganske lidt til gavn for grund-skolen. Virkeligheden i skolens dagligdag er uendelig meget mere kompliceret end den, lovforslaget er baseret på.

Formand for Tandhjulsforeningen, Danmarks Vejlederforening