På guavajagt med bazooka

Øjnene stod ud af hovedet, og tænderne blev luftet, da eleverne på Karlebo Skole lærte om guavaen, verdens farligste dyr

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kender I guavaen? Det er verdens farligste dyr. Den lever i Sydamerika, og den har røde øjne og lange hugtænder. Den bevæger sig langsomt, og så æder den mennesker. Jeg har engang været på guavajagt med min bazooka. Man skal være meget modig, og jeg har en sang, som jeg synger, hvis jeg bliver lidt bange.

'Jeg skal ud på guavajagt, jeg har mine handsker, jeg har min bazooka, og jeg er ik' bange'.

60 elever i træningstøj og kondisko sidder på gulvet. Der er strithår, langt hår og morgenhår. Det er fredag inden efterårsferien og dagen for skolernes årlige motionsløb. Men inden 4.-6.-klasse-eleverne på Karlebo Skole får lov til at bruge benene, skal de lige bruge ørerne en lille times tid. De har nemlig besøg af en fortæller. Kasper Sørensen hedder dagens fortæller, og han har sammen med tre andre fortællere, der tilsammen kalder sig BestTellers, turneret landet rundt i en fortællebus. Alt sammen som led i 'Den gode historie - på tværs', en litteraturfestival for børn og unge.

Jeg ville fange guavaen. Så jeg drog af sted gennem junglen. Jeg så både junglesvin og kvælerslanger, kødædende papegøjer og propelmyg, der er lige så store som kyllinger, har propeller på ryggen og suger en liter blod fra mennesker. Pludselig kom jeg til en kløft. Der var rigtig langt ned. Så jeg kastede en sten ned - er der nogen, der hedder Sten? Jeg kan kun tælle til 100, og da havde stenen stadig ikke ramt bunden. Så kunne jeg kun gøre en ting. Jeg måtte springe over. Ahhh. Der hang jeg så, i mine negle. Hvorfor havde jeg ikke hørt efter min mor. Hun sagde altid, at jeg ikke skulle bide negle. Til sidst hang jeg kun i en negl (den midterste), det var noget fuck. Jeg prøvede at finde en god ide til, hvad jeg skulle gøre. Da jeg havde hængt der i halvanden time, tænkte jeg, nåh ja, jeg kan jo bare hive mig op. Så lavede jeg lige en salto, så det så godt ud, hvis der nu stod en lækker pige deroppe, og så var jeg oppe.

Tøseguava, kom ud og slås

Børnenes øjne bliver mere og mere stirrende, mens hagen nærmer sig gulvet. De synger med på guavasangen, når Kasper starter den. De skriger af grin, ryster på hovedet, jo vildere overdrivelserne bliver, men er stadig lige imponerede af den vanvittige historie. Langs den ene væg sidder seks-otte piger med rynket pande. Forsøger at se ud, som om det altså bare er for langt ude, helt vildt plat. Alligevel forsvinder rynkerne, blikket fanger Kasper, og deres ansigter ligner resten af flokkens. Lige indtil de opdager, at det er jo alt for plat til dem.

Jeg kom til en sump, der lugtede lige så surt som drengenes omklædningsrum. Jeg svømmede gennem kviksandet med min bazooka mellem tænderne og mødte både sumpkrokodiller, skorpioner og flodheste. Endelig stod jeg foran guavaens hule. Tøseguava, kom ud og slås. Det skulle jeg ikke have råbt - for den hørte det. Den var lige blevet færdig med at suge blodet ud af en tiger og slog en ordentlig blodbøvs. Nu har jeg virkelig brug for min guavasang.

'Jeg skal ud på guavajagt, jeg har mine handsker, jeg har min bazooka, og jeg er skide bange'.

Lungerne ud ad munden

Med store armbevægelser og ansigtet vredet rundt i alskens formationer springer Kasper rundt foran eleverne. Han minder mest af alt om en kloning af en rar bjørn og en god sørøver. Skægstubbe og plysset hår, lidt rund og en stor guldørenring i venstre øre. Jeg gik tættere på guavaen og BANG. Har I ikke prøvet at skyde med bazooka før? Nåh, men jeg kiggede op, og det var ikke godt. Jeg havde ikke ramt. Det var bare for sjov. Skal vi ikke være venner? Med et vendte jeg om, løb helt vildt hurtigt, løb over sumpen. Lungerne hang ud ad munden - jeg bar dem i hænderne. Vroomm, vroomm, kunne jeg pludselig høre. Det var guavaen i sin speedbåd. Jeg proppede lungerne ind i halsen igen og løb af sted. Benene var foran, de ventede først, da de nåede hen til kløften. Med et fire en halv kilometers tilløb sprang jeg over. Mens jeg hang i luften, kiggede jeg ned. Jeg kunne se stenen, den havde ikke ramt bunden endnu. Der skulle jeg i hvert fald ikke ned, jeg ville jo dø af sult på vejen.

En enkelt elev har hue på, og mange har stadig vanter på, til trods for at varmen er ved at indfinde sig i lokalet. Bagerst står en lærer og forbereder de sidste detaljer til motionsløbet. Men hun bliver voldsomt distraheret. Hendes latter kan høres igen og igen, og guavaen har tydeligvis gjort stort indtryk på hende.

Men det var ikke slut. Fluff, fluff, fluff, det var lyden fra en guava-helikopter. Jeg kravlede højt op i et af de gode træer. Pludselig hørte jeg en mærkelig lyd. Den kom fra en 218.000 kubik tyskproduceret guava-motorsav. Han hev cigarstumpen ud af munden og rensede lige tænderne for tigerkød med motorsaven. Jeg nåede lige at springe ned, løbe hjem til teltet, hvor min kammerat Ole lå og sov. Jeg lagde ham oven på mig. Da jeg vågnede næste morgen, var han væk. Måske var han gået efter morgenbrød? Men sikke et rod, han havde lavet. Soveposen var i lange strimler, og uden for teltet var der ketchup overalt. Og derovre lå en hånd, mon det er derfor, de kalder det gi' en hånd til Sydamerika? Nåh, jeg ventede et par dage på Ole, måske havde han mødt en jungleprinsesse. Til sidst tog jeg hjem. Nu er jeg holdt op med at skyde dyr. 'Du har humor', kommer det fra en dreng midt på gulvet. 'Kommer der flere', lyder det fra hjørnet. Det gør der. 'Yes', siger drengen og knytter næven. Og så er det blevet tid til historien om orangutangen, der elsker øl, og den irriterende dreng Niels.

Den gode historie - på tværs

55 forskellige steder har de fire fortællere, BestTellers, fortalt til i alt flere end 10.000 mennesker. På skoler og biblioteker, kirkegårde og Fanø-færgen. Det er blevet til 230 timers fortælling og over 1.000 historier i løbet af de to uger, festivalen har kørt. Den korteste på et minut, den længste fortalt af Kasper Sørensen og Søren Bramsted på fire en halv time. Du kan læse mere om BestTellers på www.besttellers.dk

Powered by Labrador CMS