På Skolemaelk.com ku' man passe en ko

og malke den, fodre og muge.

Ideen er helt genial og ret go'.

Så den burde man altså bruge

til andre småsysler, som når de bli'r gjort,

er man stadig ren og fornøjet.

Man kom nemlig ej til at lugte af lort,

man undgik at stå midt i møget.

På skærmen kan klares en del af de ting,

som førhen gav blod, sved og tårer.

Man kommunikerer nu viden omkring.

Problemerne klares så såre,

helt uden at vi selv har lagt krop og sjæl

i noget. Der kan lukkes skodder,

når man ikke orker mer'. Orwell var fæl,

da han forudså dén 'Big Brother'.

Det næste bli'r nok, at vi kan passe børn

i udviklingslandene eller

tilbyde på skærmen, at vi ta'r en tørn,

når nu katastroferne melder

sig i andre lande med stormflod og krig.

Ja, klik bare lige med musen,

så kan vi skam hjemmefra stå alle bi.

I vejledning bruges fidusen!

For virtuel vejledning bliver til lov.

De unge skal snart selv opsøge

den vejledning, hvor de selv ser et behov.

Her er ikke grund til at spøge,

for uanset skærmens fortrinlige magt

så tro ikke, ungen bli'r sikker,

når modspillet slet ikke kan blive sagt,

imens vi blot sidder og klikker.

Som vejleder ved man, der er risiko

for fejl, når man ikke samtaler.

At vejlede bli'r som at passe en ko

mens vejlederantallet daler.

Men værst er, at RUE skam fjernes. Hvor skal

vi nu - efter denne udstødning -

få inspiration, viden, nyt i vort kald?

Fremover har vi intet gødning.

Fru Fischer