Skolevejledningen skal professionaliseres, vejlederne skal samles i 50 centre, og de skal undervise mindre. Sådan lyder den forsimplede udgave af den vejledningsreform, undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker at gennemføre. Reformen kommer efter års diskussioner om, hvordan vejledningen skal foregå. Og efter at det er kommet frem, at der er enorm forskel på de resurser, kommunerne bruger på den. Nu skal den gøres mere ensartet og mere langsigtet, idet den ikke kun skal dreje sig om ungdomsuddannelserne, men også strække sig til de videregående uddannelser.

Reformen er tiltrængt. Ude på skolerne sidder der vejledere, som skal vide stort set alt, hvad der foregår på alle ungdomsuddannelser. Det kan det være svært at få tid til, hvis der ikke er sat timer af.

Der er også en grund til at tro på, at projektet kan give positive resultater. Konceptet er nemlig allerede afprøvet. Sønderjyllands Amt har haft et vejledningscenter i fire år, og det er en succes (se Folkeskolen nummer 40). I en evalueringsrapport står der blandt andet om centret: 'Centret har gjort vejledningsindsatsen og dennes resurseforbrug mere effektiv og bidraget til opkvalificering af vejlederne gennem kurser og formidling af vejledningsfaglige materialer, så der nu generelt tilbydes vejledning på et højere vidensniveau' og 'Centret opfylder i høj grad en række behov i den sønderjyske region, som ikke blev tilgodeset tilstrækkeligt før centrets etablering'. Der er ingen grund til at tro, at der ikke andre steder i landet er 'behov, der ikke bliver tilgodeset tilstrækkeligt', og det er der grund til at gøre noget ved.

Reformen er et logisk træk i regeringens kamp mod fjumreår og unge, der spilder tiden med ikke at være målrettede. En kamp, der bunder i det basale samfundsproblem, at der simpelthen ikke er mennesker nok til at udføre det arbejde, der skal udføres.

Ideen med at placere ekspertisen på 50 centre er dog ikke fostret i Ulla Tørnæs' hoved. Forslaget minder til forveksling om det, Margrethe Vestager tidligere har fremsat. Det nåede bare aldrig at blive vedtaget, fordi der kom en ny regering, og forslaget dermed faldt til jorden. Men det bliver det jo ikke dårligere af. Tværtimod skal ministeren roses for ikke at ændre på det, bare fordi det stammer fra forgængerens tid. Samtidig har hun denne gang en stor chance for at undgå problemer med baglandet i Venstre, som da hun forsøgte at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet ved at sørge for, at de ikke kom på efterskole. Derfor kan reformen være en lille sejr for en minister, der har været igennem nogle hårde forhandlinger om et folkeskoleforlig. Og for eleverne vil det være godt, hvis de bliver guidet ind på den rigtige ungdomsuddannelse eller får den rigtige læreplads i første forsøg. Så er der også bedre plads til at fjumre lidt rundt senere.

Så er der også bedre plads til at fjumre lidt rundt senere