Gentofte Kommune er i gang med et omfattende skoleudviklingsprojekt, Skub. Fra 1999 til 2006 er der afsat i alt 615 millioner kroner til at bygge en ny skole og ombygge 11 skoler.

Årsagen er det kraftigt stigende elevtal i kommunen, og ambitionen er at skabe nogle mønsterskoler, som andre kan blive inspireret af. Den nye skole, Hellerup Skole, er bygget og blev indviet ved dette skoleårs start, og tre andre skoler i kommunen er ombygget. Resten er undervejs. Kommunen har ansat en gruppe til at styre hele projektet.

Projektorienteret undervisning, læreren som konsulent, fælleslokaler og de mange intelligenser er blot nogle af nøgleordene i Skub. Lange kurser til samtlige lærere skal sikre fælles referencerammer, og medejerskabet skal sikres, ved at man på de enkelte skoler selv skal få ideer til at skabe forandringerne. Der bliver altså tale om forskellige slags skoler.

Der er mange bolde i luften. For mange, synes kritikerne, mens andre er begejstrede for de mange nye tiltag. Nogle lærere rejser, andre kommer til, fordi de synes, ideerne lyder spændende. Undervejs er man stødt ind i det problem, at Ordrup Skole er bygget på mosegrund og risikerer at revne under en ombygning. Derfor skal man nu vælge, om man vil bygge et nyt fundament under skolen eller rive den ned og bygge en ny. Og hvor skal elever og lærere være imens? Alt sammen noget, der gør projektet dyrere end planlagt.

Kun anlægsudgifter

Meningerne om Skub-projektet spænder fra de kritiske røster til stor begejstring og engagement.

'Det er utroligt at være ansat i en kommune, der vælger at bruge 615 millioner kroner på skolevæsnet. Det må man da være begejstret for, og det er vi. Men det er mange bolde i luften på én gang, og man skal huske, at hele Skub kun er anlægsudgifter på kommunens budget. Der er ikke tale om drift', siger næstformand i Gentofte Kommunelærerforening, Michael Christiansen.

'Kommunen siger 'værsgo, her er penge til mursten og ændring af tankerne'. Men samtidig ved vi jo, at der er blevet sparet på skolernes vedligeholdelse igennem mange år'.

Michael Christiansen siger, at det aldrig er let at starte noget nyt, men han mener dog, at hele projektet mest peger i den positive retning. Han nævner også, at Maglegårdsskolen nok er den største succes indtil nu i projektet.

'Lidt firkantet kan man sige, at det er en sund tanke, at først skal man tænke visioner på skoleområdet og så mursten. Det er jo positivt, og lærere kan godt tænke visionært. Men normalt skal vi tænke, at her har vi 3.000 kroner, og hvordan bruger vi så dem bedst muligt. Her kommer tankerne før kronerne, og det falder nogle svært. Og så vil visionerne altid koste mere end dét, man har, så man ender alligevel med kompromiser'.

Maglegårdsskolen

Udefra ligner Maglegårdsskolen den cirka 93-årige skole, den er. Men indenfor er væggene brudt ned, børnene arbejder i mindre og større grupper i fælleslokaler eller slænger sig i sofaen med en bog. Nogle har måske engelsk, mens andre på samme klassetrin arbejder med matematik. Lærerne arbejder i selvstyrende team, og skolen er inddelt i tre faser fra 1.-3. klasse, 4.-6. klasse samt 7.-9. klasse plus børnehaveklassen.

Skolens elevtal er steget kraftigt og ventes at stige yderligere. Lige nu går der 630 elever. Skolen er en del af Gentofte Kommunes Skub-projekt og er derfor blevet bygget om. Undervisningen tager udgangspunkt i de forskellige intelligenser og er projektorienteret.

Udenfor er der også sket forandringer. Kommunen har lukket den vej, skolen egentlig havde adresse på, her er i stedet bygget en 'kiss'n ride'-bane, hvor forældrene kan sætte deres børn af foran skolen. Et musikhus er bygget til, og dér, hvor børnene tidligere skulle over en lille vej til fritidsordningen, er der nu et torv, der kæder det hele sammen.

Skolens areal er forøget med et par boldbaner og en springbane, som man deler med den lokale sportsklub. Den nye sportshal ved siden af er skolens idrætssal i dagtimerne.

Læs mere på www.maglegaard.gentofte-skoler.dk