0   115

Velkommen om bord ...

Sådan skal det lyde til de nye meritlærerstuderende

For to år siden lød det i en velkomstfolder fra DLF: 'Velkommen om bord i læreruddannelsen'. Og sådan skal det da også lyde til de nye meritlærerstuderende. Men taler de samme sprog som dem, der har en ordinær læreruddannelse? Kan de deltage i teamsamarbejde og forældresamarbejde? Kan lønnet arbejde i folkeskolen erstatte praktik? Og ender de med at bruge alle efter- og videreuddannelsesmidlerne, når deres uddannelse skal opgraderes?

Med virkning fra 1. august 2002 blev meritlæreruddannelsen en realitet på papiret. Baggrunden for uddannelsen er den voksende lærermangel, der kun ser ud til at blive større frem til 2010. Den politiske begrundelse for meritlæreruddannelsen var først og fremmest at få tilført nye kræfter til folkeskolen i en fart. Dernæst ønskede man at skabe mulighed for blandt andre bachelorer for, gennem et meritsystem, at opnå kompetence til at undervise i folkeskolen. Uddannelsen blev til uden politisk ønske om indblanding fra interessenter.

Artiklen fortsætter under banneret

På årgang 2002 har 1.249 personer søgt meritlæreruddannelsen, hvoraf 28 procent havde bachelorbaggrund, 20 procent havde pædagogisk baggrund, og hele 52 procent opfyldte det eneste præciserede krav for dispensation, nemlig at de er fyldt 30 år.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at meritlæreruddannelsen ikke er en kopi af den ordinære læreruddannelse, bare med to linjefag. Uddannelsen er netop karakteriseret ved at være bygget op om muligheden for merit trods en ikke-professionsrettet baggrund, hvilket betyder et totalt fravær af fagdidaktisk implementering i linjefagene. Med indførelsen af meritlæreruddannelsen har man fjernet muligheden for sammenhængen mellem delelementer og har dermed også fjernet den treklang, der er mellem det pædagogiske, det fagfaglige aspekt og praktikken, som læreruddannelsen bygger på. Ligeledes indeholder meritlæreruddannelsen heller ikke alle fagene fra den ordinære læreruddannelse: Eksempelvis vil langtfra alle meritlærerstuderende stifte bekendtskab med grundlæggende fag som didaktik, kristendomskundskab/

livsoplysning og praktik. Der gives merit med bred pensel. Den udsultning af seminariernes økonomi, som har stået på i længere tid, har desværre resulteret i, at seminarierne må tænke mere på økonomi end på uddannelsesmæssige og pædagogiske idealer.

Når Lærerstuderendes Landskreds (LL) tager forbehold for forpligtelsen om faglig rådgivning, skyldes det først og fremmest den individuelle baggrund, de meritlærerstuderende kommer med. Det stiller store krav til mængden af uddannelser, vi skal sætte os ind i for at kunne opfylde denne forpligtelse. LL finder det svært at forsvare brugen af så mange resurser på denne uddannelse og dermed nedprioriteringen af den ordinære læreruddannelse, når grundlaget for meritlæreruddannelsen er direkte i modstrid med de principper, LL bygger på.

Lærerstuderendes Landskreds vil gerne pointere, at vi stadig påtager os det fulde ansvar for at arbejde for en optimering af læreruddannelsen i Danmark. Trods ovenstående argumenter organiserer LL de meritlærerstuderende for at sikre, at de får tilfredsstillende forhold under uddannelse, lige så vel som Danmarks Lærerforening sikrer forholdene på den fremtidige arbejdsplads i folkeskolen.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet