I Folkeskolen nummer 41 er der et interview med Bjarne Nielsen, som både er ledende skolepsykolog og børn og unge-chef i Jægerspris Kommune. Han er også formand for Pædagogiske Psykologers Forening.

Bjarne Nielsen stiller sig op i køen af allehånde eksperter og politikere, som skælder ud over, at antallet af elever, der skal have specialundervisning, er steget i de senere år. Med grædekoneansigtet lagt i de rette 'hvor er det synd for barnet'-folder mener Bjarne Nielsen, at lærerne skal tage sig sammen og lade være med at udskille så mange elever med 'særlige vanskeligheder'.

Udskillelsen af de mange børn er nemlig uheldig for lærerprofessionen, siger forvaltningschefen, og han fortsætter: 'Hvis professionen selv kan løse det problem, viser den sin duelighed og får omverdenens respekt og styrker dermed sin legitimitet i samfundet'.

Man fristes jo til at spørge: Hvis man nu ikke selv kan klare alle problemer, er man så 'u-duelig' - eller hvad?

I bekræftende fald er det da noget af en professionsopfattelse - netop for en psykolog.

Igennem ti år er lærerne blevet tudet ørerne fulde med, at de skal undervisningsdifferentiere og tage hensyn til den enkelte elevs behov. Det har lærerne så forsøgt og samtidig dokumenteret, at en række elever har særlige behov og problemer. Og hvad så?

Klar det selv ude i klasserne, siger Bjarne Nielsen

Jeg er sikker på, at mange lærere meget gerne vil klare så mange problemer som muligt ude i klasserne. Uro-problemer, Damp-problemer, læsesvage elever, elever med generelle indlæringsproblemer, de fede drenge, de stille piger, Asperger-børn. På den baggrund er det jo lidt spændende, hvilken hjælp de kan få, og hvilke redskaber skolepsykologen vil give de dagligt praktiserende lærere til at løse alle disse problemer ude i klasserne.

Men der er ingen hjælp at hente.

Bjarne Nielsen foreslår, at læreruddannelsen skal laves om, og at lærerne allierer sig med Dansk Industri i kampen for de 'bløde værdier'. To luftige forslag, som jo kan være gode nok, men det hjælper ikke meget ude i 2.b det næste års tid. Derudover mener skolechefen, 'at tolærerordninger har spillet fallit, fordi den ekstra lærer bare går til hånde'. Så ud med dem, hvis de ikke allerede er sparet væk! Og endelig mener den ledende skolepsykolog, at den eksisterende specialundervisning kan skæres ned med cirka 15 procent, og at pengene i stedet bør bruges til at kompensere for den efteruddannelse, som kommunerne allerede har sparet væk igennem mange år.

Det er deprimerende, men tendensen er klar. jo længere væk man kan komme fra den daglige undervisning og samværet med elever, jo mindre kvalificerede løsningsforslag kan der præsteres, og jo mere skal lærerne bare lige tage sig lidt sammen.

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse