Debat

Vedtægter eller vedtægt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den megen omtale af behovet for vedtægtsændringer i foreningen får mig til at rejse et drilagtigt petitessespørgsmål. De deltagende i debatten såvel som bladets referent gør som de fleste i dette land: De taler om 'vedtægter' (heldigvis dog ikke den endnu værre formulering 'love').

For min sproglige logik må det imidlertid hedde 'vedtægt'. Så vidt jeg ved, er der nemlig kun en, uanset hvor mange regler og bestemmelser den indeholder, ganske som for eksempel en politivedtægt.

Hvis man ønsker at fastholde formen 'vedtægter', vil jeg være glad for at få oplyst, hvor mange vedtægter foreningen har, og gerne også, hvorved de adskiller sig fra hinanden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men man kan naturligvis også indtage det defaitistiske standpunkt - i lighed med, hvad der tilsyneladende er Dansk Sprognævns - at når en fejl er blevet tilstrækkeligt udbredt, ophører den med at være en fejl

Ib Granerud

Frederiksværk