0   195

Papir på den gode undervisning

Som pilotprojekt vil en gruppe fysiklærere som de første danskere kunne tage et lærercertifikat

I slutningen af 2003 vil den første gruppe danske lærere aflevere deres 'portefølje', en mappe fuld af personlige betragtninger og refleksioner over egen undervisning, beskrivelser af undervisningsforløb, elevopgaver og videooptagelser af kemiforsøg. Og på baggrund af indholdet i mappen blive vurderet og - forhåbentlig - få et lærercertifikat.

I USA, England og Australien er certificering af lærere velkendt. I USA betaler lærere selv en mindre formue for at få lov til at gå op til en certificering, og kun 30 procent af dem består og får et certifikat, de kan hænge på væggen. I England er certificeringen et led i det pointsystem, som giver lærerne en løn, de kan leve af. Men når en gruppe danske fysiklærere til januar begynder deres certificering, er det ikke med udgangspunkt i en angelsaksisk skolekultur.

Artiklen fortsætter under banneret

'Faktisk er formen inspireret af to meget danske ting - Skole-IT, hvor lærere arbejder sammen i grupper om at uddanne sig, og lektorkvalificeringen, hvor en adjunkt på et seminarium skriver et essay, hvor man reflekterer over sin egen undervisning', fortæller projektleder Mette Andresen. Hun er cand.scient. i matematik og kemi og har været både gymnasielærer i en årrække og matematiklærer på Blaagaard Seminarium, hvor hun lektorkvalificerede sig. Nu er hun ph.d.-studerende på Learning Lab Denmarks naturfagskonsortium, og det var her, ideen om et lærercertifikat for danskere opstod.

'Det handler om, at lærere skal blive bedre til at snakke om, hvad god undervisning egentlig er. Ethvert barn kan mærke forskel på, om det er en nyuddannet lærer, der underviser, eller en erfaren lærer, der stadig er glad for at undervise. Af samme grund har man jo også mange steder følordninger, hvor erfarne lærere hjælper nyuddannede i gang, og der ville det jo være fint, hvis man havde en certificeret lærer på skolen, som på den måde kunne give sine erfaringer videre', siger Mette Andresen.

De første 10-15 lærere, der skal deltage i projektet, bliver fysik/kemi-lærere fra både folkeskolen og gymnasiet med mindst tre års erfaring.

En gruppe af folkeskole-, seminarie- og gymnasielærere sidder netop nu og arbejder med den endelige beskrivelse af, hvad porteføljen skal indeholde. Som det første skal læreren lægge et personligt essay i mappen - en personlig platform for, hvor læreren befinder sig nu, og hvordan han eller hun opfatter sin egen og fagets rolle. Derudover bliver der formentlig krav om seks til syv 'dokumentationer', som hver for sig skal vise noget om faglig bredde forstået som fagets vekselvirkning med sine nærmeste faglige slægtninge, med resten af skolen og med den omgivende verden, faglig dybde, for eksempel i form af hvordan undervisningen genererer ny viden hos eleverne, og noget om overgange - for eksempel fra natur/teknik til fysik/kemi i folkeskolen.

Rum til fordybelse

'Man taler jo meget om, at eleverne skal have rum og tid til fordybelse. Sådan et certificeringsår kan blive lærerens rum til at fordybe sig i sit eget fag', mener Mette Andresen.

Hvor man i de engelsktalende lande allerede i secondary school, det vil sige fra cirka 6. klasse, har stærke faglige miljøer med adskillige lærere inden for hvert fag under en fagleder, så er det på danske gymnasier efter Mette Andresens erfaring ofte sådan, at en fysiklærer føler sig tættere knyttet til andre fysiklærere på andre skoler end til kollegerne på lærerværelset. I folkeskolen har alle lærere som bekendt samme uddannelse og kan i princippet undervise i alle fag: 'En gymnasielærer har først og fremmest fokus på sit fag, en folkeskolelærer på børnene. Og jeg synes da, det er et problem, at der kommer nye elever på gymnasierne, som aldrig har haft en linjefagslærer i fysik/kemi. Det er jo i 5.-6. klasse, at de får interessen for at eksperimentere og har lysten til at lære kemiske betegnelser udenad. Det er svært at få gymnasieelever til at lære navne på grundstoffer udenad, det synes de er barnligt'.

'Jeg håber, at en certificeret lærer bliver den, man går hen og spørger. Der er nogle, der har været bekymrede for, om der vil blive set skævt til lærere, der har taget certifikat. Men det er ikke min erfaring, at lærere tænker sådan - jeg tror, man vil synes, det er dejligt at være i team med sådan en resurse', mener Mette Andresen.

Mangel på fysiklærere

I arbejdet med at få kontakt til lærere, der vil være med i pilotprojektet, har Mette Andresen ofte mødt reaktionen, at så skal vi igen lave tre gange så meget, som vi får tid til: 'Da jeg startede som gymnasielærer, fik man en pulje timer, og så arbejdede man bare - nogle år arbejdede man alt for meget, men det udlignede sig, og det var ikke noget, man gik op i. Men efterhånden er vi alle sammen blevet nøjeregnende', erkender Mette Andresen.

Der bliver afsat 90 timer til certificeringen på den enkelte lærers aktivitetsplan, hvoraf de 70 går direkte til selve arbejdet med certificeringen, herunder møder med resten af det netværk, som er et centralt element i projektet: 'Når bedømmelsesgruppen så kigger på porteføljen, sker det ud fra den forudsætning, at der har været sat 70 timer af', understreger hun.

Læs mere om lærercertifikatet i Danmark og udlandet på www.lld.dk/laerercertifikat


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet