Hver tredje fik ingen tilsyn

Kommunerne får indskærpet, at de skal føre tilsyn med skolerne på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal være bedre kontrol med de små skoler, der oprettes i tilknytning til anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud for unge med problemer. Det har undervisningsminister Ulla Tørnæs og Kommunernes Landsforening indskærpet kommunerne. Samtidig får kommunerne besked på, at de skal indgå driftsoverenskomst med stederne. Det sker efter en undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) offentliggjorde i sommer. Den viste, at undervisningen for de anbragte børn ikke opfylder folkeskolelovens krav. Cirka 13.000 børn og unge er anbragt uden for hjemmet. Af dem er der cirka 1.800 elever, som ikke kan følge folkeskolens almindelige undervisning og derfor modtager specialundervisning. Det er kvaliteten af den undervisning, forskerne kritiserede. Lektor og institutleder på DPU, Inge M. Bryderup, der er en af forskerne, siger: 'De færreste af de steder, vi undersøgte, var undervisningen i overensstemmelse med folkeskoleloven. Meningen er, at børnene efter en periode skal sluses tilbage til folkeskolen, men det sker kun i de færreste tilfælde', siger hun og tilføjer, at anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud i højere grad fokuserer på børnenes følelsesmæssige problemer end på deres muligheder for at lære noget. 'Desuden er der ofte tale om såkaldt én til én-undervisning, hvor den enkelte lærer underviser én elev. Læreren er en autoritet, der lærer eleven noget, men eleven lærer ikke selv at lære', siger hun. Inge M. Bryderup kalder institutionernes ambitionsniveau for lavt. 'Eleverne når højst til det, som institutionerne betegner som funktionelt niveau, og det er med til at marginalisere dem yderligere, når de kommer ud i samfundet', peger hun på. Inge M. Bryderup mener, det ville være bedre, hvis en langt større del af børnene i stede-t fik støtte til at blive i folkeskolen.

Bekymrede ministre

Da undersøgelsen blev offentliggjort, tilkendegav både undervisningsminister Ulla Tørnæs og socialminister Henriette Kjær, at resultatet var dybt bekymrende. Der er tale om børn, som i forvejen har fået en vanskelig start på livet, og derudover får de en specialundervisning, som er af så ringe kvalitet, at de kun kan læse og regne på femte klasses niveau. Desuden får cirka 500 af de anbragte børn slet ikke nogen undervisning. Rapporten siger, at der ikke kan gives nogen entydig karakteristik af denne gruppe, men en del af dem betegnes som u-underviselige. To tredjedele af undervisningen foretages af lærere, og tre ud af fire af institutionerne samarbejder med det lokale skolevæsen. Loven lægger op til, at undervisningen skal foretages af lærere, fordi de har den nødvendige fortrolighed med folkeskolen, men den kan dog overlades til andre faggrupper. Loven kræver, at der indgås undervisningsoverenskomst med amt eller kommune, men kun halvdelen har eller er ved at få en sådan overenskomst. Undersøgelsen fremhæver også, at der ikke er klarhed over, hvem der har tilsynsforpligtelsen, og hvordan tilsynet skal foregå. En tredjedel af institutionerne havde slet ikke modtaget noget tilsyn.

Tomrum

I Danmarks Lærerforening er man klar over problemet med, at nogle medlemmer arbejder på skoler, der fagligt og organisatorisk svæver i et tomrum. Karsten Roursgaard, formand i kreds 33, der dækker Stenløse, Slangerup og Ølstykke Kommuner, siger, at der ikke er problemer med dagbehandlingstilbuddene og anbringelsesstederne i to af kommunerne, men i Slangerup Kommune har man et anbringelsessted med lærere ansat, men uden skoleleder. 'Det er min opfattelse, at problemet eksisterer mange steder i landet', siger Karsten Roursgaard. 'Når der er tale om et kommunalt anbringelsessted, der varetager undervisning, er det et problem, at lærerne ikke har nogen leder, som de kan referere til.

Det er uklart, hvem der har ansvaret for undervisningen og sikrer det faglige indhold', siger han og tilføjer, at han håber, det nu bliver afklaret. Konsulent i DLF, Thomas Seeberg, der i mange år har beskæftiget sig med specialundervisning, kalder det politisk magtforskydning, når man hidser sig op over den dårlige kvalitet i nogle muslimske friskoler, men ikke samtidig sikrer, at kvaliteten af undervisningen af de anbragte, sårbare børn er i orden. 'Det burde man også kigge på, for ministeriet har i mange år - også før rapporten blev udarbejdet - vidst, at en stor gruppe børn får en undervisning, der ikke holder mål', siger han. Thomas Seeberg mener, at loven, der skal sikre alle børn undervisning, er god nok. 'Den skal bare overholdes', konstaterer han. Han mener, at problemet med det manglende tilsyn skyldes, at kommunerne har haft en tradition for at lade de private skoler passe sig selv. 'Men nu, da det er blevet synliggjort, at loven ikke bliver overholdt, tror jeg, at der vil ske noget. Det håber jeg - for børnenes skyld', siger han. Foruden tilsyn og driftsoverenskomst med alle skolerne er ministeriet i gang med at udarbejde en manual, der skal hjælpe kommunerne med at udføre tilsynet på et kvalificeret grundlag. Men der er ikke sat tidsfrister på, hvornår loven skal være overholdt i alle kommuner.

ip

Rapporten

Folketinget vedtog i juni 1998 en ændring af folkeskoleloven. Ændringen skulle sikre, at undervisningen på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud for børn er tilstrækkelig god og opfylder kravene i folkeskoleloven. Samtidig blev det besluttet, at området skulle evalueres, og Danmarks Pædagogiske Institut foretog en kortlægning ved hjælp af spørgeskemaer til amter, kommuner og institutioner. I forlængelse heraf foretog Danmarks Pædagogiske Universitet en omfattende interviewundersøgelse på ni udvalgte institutioner. Rapporten 'Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud - en undersøgelse af pædagogiske processer og arbejdsformer' blev offentliggjort tidligere på sommeren 2002 og kan købes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek, telefon 3969 6633 eller bogsalg@dpu.dk

Powered by Labrador CMS