Det kunne ligne en loppetjans. Hyggelig lille skole i en landsby uden for Holbæk. Højst seks elever i hver klasse - der oven i købet har både en lærer og en pædagog tilknyttet. Og så er lønnen endda bedre end i folkeskolen. 'Men man skal ikke tage jobbet for pengenes skyld', understreger Jesper Ulvedal Andersen, der er lærer på Ny Bro, Søstrup Skole, og uddannet på Zahles Seminarium for et par år siden. Han underviser seks elever i 14-15-års- alderen. Når de kommer til den lille skole på landet, starter de som regel med at sige, at de ingenting kan, og at de ikke kan lære noget. Det første kan i nogen grad være rigtigt. Det sidste er det ikke. Der er tale om børn, der er normalt begavede, men som har været tidligt omsorgssvigtede, har fået hjerneskader, har svært ved at føle empati. 'Men de er også på mange måder sødere end andre børn', minder Jesper Ulvedal Andersen om, og hans opgave er at få dem lært så meget som muligt, inden deres tid i folkeskolen rinder ud. Sidste år, da han kun havde fire elever i klassen, lykkedes det for halvdelen at tage en 9.-klasses-afgangsprøve. Eleverne går til eksamen sammen med dem fra Nr. Jernløse Skole, og Jespers elev, der havde startet året med ingenting at kunne, fik skolens eneste 10-tal i matematik. Det er læreren stadig stolt af på både egne og elevens vegne.

Uheldige episoder

For eleverne på skolen er det som regel småkriminalitet og en stribe uheldige episoder - oftest voldelige i form af at have slået en lærer eller kammerat - der fører til, at de skal fjernes fra deres normale skole. Der er for længst oprettet en 'sag' på dem hos skolepsykologen, og så kører rouletten. 'Når de kommer her, er de blevet gjort 'særlige' ved at komme til en specialskole, og det kan føre til, at de fastholder hinanden i en negativ spiral som nogen, der er 'udstødte'', forklarer deres lærer og tilføjer, at på skolen arbejder de på at gøre dem 'normale'. 'Målet er jo ikke at fastholde dem her, men at arbejde på, at det kan lykkes at få dem tilbage til folkeskolen. Realiteten er, at det næsten aldrig lykkes, og i hvert fald endnu ikke er lykkedes for Ny Bro'.

Lærer og pædagog

Et af skolens kendetegn er, at der altid er to voksne i klassen - en lærer og en pædagog. Den ene underviser, den anden observerer, så der bliver grebet ind, hvis nogen er uopmærksomme, eller der er optræk til ballade. Under alle omstændigheder er der god tid til at tage sig af den enkelte elev. Undervisningen tager udgangspunkt i, at eleverne ikke er gode til at koncentrere sig. Lærer Christian Hammerich lader sine elever starte dagen med en tur på inliners. Efter et par kilometers rulleskøjteløb kan de bedre koncentrere sig. Derfor er der næsten hver eneste dag fysiske udfoldelser på programmet.

En sjælden gang sker det, at den fysiske udfoldelse er af en sådan art, at en elev må 'lægges ned' fysisk. 'Selvfølgelig bruger vi almindelige konfliktløsningsmodeller, at tale fornuft, at gå udenfor og gå en tur og den slags. Men det er klart, at hvis en elev bringer læreren eller andre i fare, må der tages andre metoder i brug', forklarer Jesper Ulvedal Andersen. 'Men det er jo ikke den måde, man får autoritet på som lærer. Man skal ikke stille op til fysiske styrkeprøver', understreger han.

I stedet skal man tage sig god tid. Og det er der mulighed for, fordi der aldrig er en klokke, der ringer. Der holdes pause, når man trænger til det, understreger Christian Hammerich.

En is i Holbæk

Forkælelse og belønning indgår i pædagogikken. Har gruppen nået et mål eller arbejdet virkelig koncentreret, kan belønningen være en tur til stranden eller en tur til Holbæk for at spise en is. Men undervisningen skal også være spændende, for alle er skoletrætte, når de starter. En tur til Danmarks Akvarium eller et projekt om middelalderen kan være med til at få undervisningen til at glide ned, og ellers bruges der gængse undervisningsmaterialer fra Amtscentralen. En ugentlig maddag for hver af de fire klasser kræver også både regning, læsning og praktiske færdigheder og giver til gengæld omgående påskønnelse samt en god viden om sund mad, mål og vægt.

Afgangsprøve

Det er elevernes egen beslutning, om de vil indstille sig til 9. klasses afgangsprøve, og der bliver ikke lagt skjul på, at det kræver en indsats. Beslutningen er så stor, at der bliver holdt et møde om det, hvor eleven forpligter sig. 'Her indgår eleven en kontrakt med sig selv om at gøre sit bedste', forklarer Jesper Ulvedal Andersen. Siger man ja, er det til en pakke, der består af intenst arbejde, herunder lektielæsning derhjemme. Noget, disse elever ellers ikke har været vant til. Eleverne kan til enhver tid springe fra, hvis de fortryder, at de har indstillet sig til prøven.

Ingrid Pedersen er freelancejournalist

Ny Bro

Ny Bro, Søstrup Skole, er privat og har driftsoverenskomst med Jernløse Kommune. Det er en integreret heldagsskole og behandlingstilbud. Skolen har cirka 20 elever fordelt på fire klasser. Der er højst seks elever i en klasse. Der ansættes udelukkende uddannet personale.

Pladserne koster 30.000 kroner om måneden.