Debat
0   30

Logikken glimrer ved sit fravær i den nye bekendtgørelse for fravær i folkeskolen.

Den nye fraværsbekendtgørelse rammer forkert og spænder ben for dialog og samarbejde med forældre til udfordrede elever.

At det bliver sværere og sværere at navigere i kravsættelsen for en folkeskolelærers arbejdsopgaver, skal der ikke herske tvivl om. At vores arbejdsvilkår er underlagt de politiske vinde og ambitioner for samfundets fremtidsborgere, er en forståelig og uundgåelig forudsætning. Men at vi mangler en helhedspolitik med symbiotiske målsættende ambitioner, er ikke forståeligt og ej heller acceptabelt.

Hvad skal det til for?

Artiklen fortsætter under banneret

 Sidste skud på stammen er så fraværsbekendtgørelsen, som er blevet udrullet som en del af Ghettopakken. Om det giver mening, at undervisningspolitik blandes ind i et socialpolitisk tiltag for specifikke boligområder, skal jeg lade være usagt. Målsætningen med den nye bekendtgørelse er tilsyneladende, at der skulle være et incitament for en bestemt type forældre til en bestemt type udfordrede elever og deres tilstedeværelse ved at registrere deres fravær i skolen på ny vis med konsekvenser for børnebidraget.

Det dobbelte regnskab

Jeg tænker jo umiddelbart, at det bagvedliggende håb for bekendtgørelsen er, at vi får flere elever til at deltage i undervisningen og dermed også bedre deres muligheder for valg af ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Det er prisværdigt og den helt rigtige tanke. Men den nuværende form af fraværsregistrering gør ingenlunde netop det. Tværtimod besværliggør det lærernes dialog med forældrene om elevens trivsel bl.a. på baggrund af fravær, samt vigtigst bliver en formålsløs tidsrøver for læreren, som bliver nødt til at have et ekstra ”skufferegnskab” over elevernes fravær for stadig at kunne redegøre for elevens fravær og dertilhørende evt. reaktion, som det er os pålagt. For vi registrerer i den første og sidste time, men skal i det nye system ikke forholde os til, om eleven så er til undervisning i den mellemliggende periode. Det bliver med andre ord en slags matrikelfravær og ikke en undervisningsfravær, som vi skal føre. Det omvendte ville give mening. Børnebidragssanktioner eller ej.

10 min. om dagen er nok for de udfordrede elever

De elever, og i sidste ende deres forældre, som jeg antager, at man gerne vil have i tale med denne nye ordning, går i høj grad netop fri af denne nye registrering. De elever, som udgør den hårde kerne af udfordringer, og som er sværest at nå for os som lærere og skole, er de elever for hvem, det ikke er en selvfølge, at man deltager i undervisningen, dem som ikke ser en vedrørende relevans i læring og for hvem det berømte autoritetstab ligger som et fundament for al stillingtagen til skolegang. Mange af disse elever går i skole, ikke for undervisningens skyld, men har skolen som en læringstom social varmestue. Det oplever vi bl.a. som elever, der opholder sig hele skoledage på gangen eller på skolen i det hele taget uden at være til undervisning. Det er begrædeligt og ærgerligt.  Og det er her fraværsbekendtgørelsen fejler. I vejledningen står der, at vi skal føre undervisningsfravær, men som sagt menes der i virkeligheden fra ministeriel side matrikelfravær, hvor systemet reelt set kun forholder sig til, om eleven er til stede i lokalet de første fem min. i første lektion og de første 5 min. af sidste lektion. 10 min. tilstedeværelse på en hel skoledag er med andre ord nok til, at systemet opfatter eleven som havende fuld tilstedeværelse på den pågældende skoledag.

Det vi i virkeligheden har brug for

 Vi skal have forældrenes hjælp til, at deres barn skal forstå undervisningens vigtighed for deres egen fremtid og muligheder. Vi skal med andre ord have eleverne ind ad døren til selve klasselokalet og ikke blot ind ad hoveddøren. De nye fraværsregler forvirrer og fratager lærere muligheder for dialog med forældre om netop undervisningsfraværet, når vi forholder os til et reelt skufferegnskab over fravær, og forældrene kun forholder sig til det fravær, som systemet viser. Helt forståeligt. Men vi ender i uønskede diskussioner med forældre om, hvad det reelle omfang af fravær er. Forældre, som ofte i forvejen er udfordrede i relationen hjemme med barnet, deres forhold til skolen som institution og som repræsentant for samfundets indblanding. Det vil nu blive det nemmeste at affeje vores uofficielle opgørelse over fravær, som dog ikke er mere uofficiel end, at vi har pligt til at agere efter den, og dermed bane vej til konflikt frem for dialog og samarbejde.

Bekendtgørelsen spænder ben for netop det, som den gerne vil afhjælpe og er desværre endnu et eksempel på inkonsekvente tiltag på skoleområdet, som kun røver værdifuld tid, forvirrer forældre og besværliggør en i forvejen vanskelig proces og udfordring med elever, som ikke ser en kobling mellem kognitiv udvikling og deres egne fremtidsmuligheder. Sidstnævnte er det mest farlige og peger frem mod et resultat, hvor vi efterlader elever på en perron, hvor de ikke selv kan gennemskue, at toget til fremtiden er kørt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ