Skammekrogen findes ikke mere. Det er også slut med at sætte en elev til at skrive 'Jeg må ikke . . .' 100 gange på tavlen. Men så sent som for et par uger siden måtte et par elever fra 10. klasse på Amagerskolen i Skjern bøde med en sveder, fordi de var smuttet fra en time.

'Læreren var på kursus, så eleverne skulle arbejde alene. Et par af dem mente ikke, aftalen gjaldt dem, og så kom de til at skylde en time. Den slags afregner vi kontant', siger skoleleder Ebbe Harlou.

Nok er skældud den mest udbredte form for sanktion i skolen (se Folkeskolen i sidste uge). Men lærere råder over flere andre måder at straffe eleverne på, hvis de overtræder skolens regler. De kan for eksempel sende dem uden for døren, kommandere dem på kontoret eller give dem en eftersidning.

Der er dog forskel på, hvilke metoder den enkelte skoleleder accepterer. Eftersidningen er slet ikke inde i billedet hos Henny Janum på Svenstrup Skole syd for Aalborg.

'Det skal være en glæde at gå i skole og ikke en straf. Derfor giver vi hverken ekstra lektier for eller eftersidninger. Hvis en elev bliver væk fra en time, får han en reprimande, og vi fortæller det til forældrene', siger Henny Janum.

Svederne sidder heller ikke løst hos skoleleder Ulla Blom fra Nørregårdsskolen i Brøndby.

'Det ville kræve, at jeg havde ekstra timer til læreren. Desuden er det forældrenes ansvar, at deres børn kommer til undervisningen', siger hun.

Svedere tilhørte det forrige årtusinde, mener skoleleder Kurt Sørensen fra Kalbyrisskolen i Næstved.

'Det er ikke en måde at kommunikere på i dag. Vi må hellere finde årsagen til, at nogle elever ikke opfører sig hensigtsmæssigt. Det er samtaler bedre til end afstraffelse'.

Uden for døren

Skoleledere ser også forskelligt på det, at læreren sender en elev uden for døren.

'Metoden bliver brugt hos os, men ikke af alle lærere. Det afhænger meget af, hvor den enkelte trækker grænsen mellem arbejdsuro og destruktiv adfærd i undervisningen', siger Ulla Blom fra Brøndby.

Lærerne på Østerbyskolen i Vejen sender ikke eleverne uden for døren. I stedet appellerer de til deres ansvarlighed.

'Det er helt i orden, at en elev har brug for at tale meget. Det skal bare ikke foregå i klassen, hvis de andre børn har brug for arbejdsro. Derfor må han vælge, om han vil være en del af fællesskabet, eller om han vil sidde ved et bord ude på gangen og arbejde for sig selv', fortæller skoleleder Allan Lauenblad.

Han erkender, at det er en svær fremgangsmåde, ikke mindst for lærerne.

'Lærere er vant til at bestemme, så det er let at hæve stemmen og sige til en elev, at nu skal han altså sidde stille. Men læreren er ikke længere en myndighedsudøver. Han er vejleder af et samarbejde, så hos os aftaler vi nogle spilleregler med eleverne om, hvordan fællesskabet i klassen skal fungere. Det gør det lettere for læreren at appellere til den enkelte elev', siger Allan Lauenblad.

Helt anderledes er det i Skjern. Skoleleder Ebbe Harlou vurderer, at af Amagerskolens 400 elever ryger der i gennemsnit en uden for døren hver anden dag.

'Der kan opstå situationer, hvor læreren har brug for at få fred for en elev. Men jeg synes ikke, de misbruger det. Lærere skal kunne tage elevernes humor uden at lade sig hyle ud af den, men det kan også blive for meget. Når en lærer ikke gider høre på flere kommentarer fra en bestemt elev, risikerer eleven at ryge ud'.

Kurt Sørensen fra Kalbyrisskolen i Næstved kan ikke se, hvorfor en elev skal uden for døren.

'Det skulle da lige være for at svale af i et øjeblik. Men så må læreren tage en snak med ham om den regel, han har overtrådt, så han kan forstå, at han har været gal på den', siger Kurt Sørensen.

Lederen tager affære

Det er ikke usædvanligt, at skoleledere må tage imod en urolig elev. Læreren var måske rød i hovedet af raseri, da eleven blev sendt på kontoret. Men her møder han en skoleleder med ro i sindet.

'Jeg taler stille og roligt eleven til ro. Han er som regel godt klar over, at han har overskredet en grænse. Dialog er et godt værktøj, når mennesker er sammen', siger Kurt Sørensen fra Kalbyrisskolen.

Med 600 elever får skoleleder Ulla Blom fra Nørregårdsskolen i Brøndby besøg et par gange om ugen. Hver gang forsøger hun at analysere sig frem til, hvad der er gået galt. Ikke for at placere et ansvar, men for at finde frem til, hvad eleven kan gøre for at undgå at blive sendt på kontoret igen.

'Hvis han har været oppe at toppes med nogle andre børn, snakker vi om, at det kan være en god ide at gå væk eller søge hjælp hos en voksen. Desuden bruger vi en del fredstid på at tale med eleverne om, hvad en god kammerat og en god klasse er'.

Ulla Blom kan godt hidse sig op og skælde en elev ud. Men hun gør det nødigt, dels fordi det let kommer til at virke påtaget, dels fordi hun ikke tror på, at en skideballe virker på længere sigt.

'Det er bedre at lytte. Nogle gange ved eleverne ikke engang, hvorfor læreren har sendt dem på kontoret. Først når jeg kommer med nogle bud på årsagen, kan de se deres egen andel i konflikten, og så er de villige til at prøve at gøre det anderledes, næste gang de kommer i en lignende situation'.

På Amagerskolen i Skjern får eleven lov til at køle af med matematikopgaver i et bogdepot bag kontoret. Undervejs tager Ebbe Harlou en snak med ham om, hvorfor læreren har sendt ham på kontoret.

'Det ender som regel med, at eleven lover at lade være med at gøre det igen', siger Ebbe Harlou og konstaterer, at langt de fleste tager ved lære af en enkelt tur i bogdepotet.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Det siger loven

Det er fuldt ud lovligt at tildele en eftersidning til en elev, der 'trods forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens ordensregler'.

Det fremgår af Bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Eleven skal dog mindst gå i 3. klasse, og eftersidningen må højst vare en time. Derudover skal forældrene have besked på forhånd, og eleven skal være under fornødent opsyn.

Det er heller ikke ulovligt at sende en elev uden for døren. Det fremgår af en anden bekendtgørelse, der handler om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden: 'Skolens tilsynsforpligtelse er ikke til hinder for, at elever, der i særlig grad forstyrrer undervisningen, udelukkes fra resten af timen'.