Artiklen 'Vil ind på skolebibliotekerne' i Folkeskolen nummer 37 giver det indtryk, at der skulle være en slags brødnid fra folkebibliotekarernes side. Hvis det virkelig er sandt, skyldes det efter min bedste mening en misforståelse, som mestendels bunder i en uvidenhed (også fra politikerside) om, hvad de to parters arbejde egentlig indebærer.

De to faggrupper supplerer hinanden fortrinligt. Jeg er ikke i tvivl om, at en folkebibliotekar er bedre funderet udi det bibliotekstekniske og -faglige end en skolebibliotekar. Samtidig er der da heldigvis også en dejlig stor fællesmængde af faglig indsigt, som alle vil kunne nyde godt af.

Men mindst én ting overser politikere og åbenbart nogle folkebibliotekarer dog: Skolebibliotekaren befinder sig ikke kun i et arbejdsfelt i forhold til elever. (På fællesbiblioteker og det ene kombibibliotek, der foreløbig er i brug, omfatter arbejdsfeltet også lokalsamfundet):

Skolebibliotekaren er en lærer med en specialuddannelse, og hun er dermed en integreret del af den pædagogiske udvikling på skolen. Hun har kendskab til skolens liv og kultur og er derfor - alene fordi hun er en del af skolen - meget bedre i stand til at råde og vejlede undervisningspersonalet, det være sig, når der skal lægges årsplaner, tages stilling til anskaffelse af undervisningsmaterialer, forberedes projektopgaver, eller når der skal varetages andre af skolebibliotekarens utallige blækspruttefunktioner. Det pædagogiske servicecenter er jo vidt åbent mod skolen.

Derfor må hovedreglen også være, at de to parter arbejder sammen og gør dét - som Jørgen Pedersen fra Holluf Pile udtrykker det - de er bedst til. Og en lærer er specialuddannet til at arbejde med undervisning af børn.

Begrebet kombibibliotek er en århusiansk politikers opfindelse, som indebærer, at der fra starten er ønske om en enstrenget ledelse, og at lederen er en folkebibliotekar, men ifølge folkeskoleloven er skolens leder også leder af det pædagogiske servicecenter og dermed også en del af kombibiblioteket. Der er derfor blevet en todelt ledelse bestående af skoleledere og lederen af folkebiblioteksfilialen. Det afgørende er spørgsmålet om ledelse, idet man ikke kan forestille sig et kombibibliotek, der også skal fungere som skolens pædagogiske servicecenter med fravær af skolens ledelse i lederrollen.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men opfinderen - rådmand Niels Erik Eskildsen - skulle have sagt, at det er, fordi folkebibliotekaren nok er bedst til det der med bøger. Muligt. Men så er skolebibliotekaren vel bedst til det der med undervisning af børn. Og bøger er kun en del af arbejdet i et pædagogisk servicecenter. Ved en høring for godt et år siden indrømmede rådmanden hårdt presset, at der ikke var noget til hinder for, at lederen af et kombibibliotek kunne være skolens leder. I så fald ville loven være overholdt og alle glade. Af en eller anden grund har denne idé ikke vundet genklang i Kommunernes Landsforening.

Det altafgørende spørgsmål er og bliver, om viljen til samarbejde er til stede.

Poul Esberg

skolebibliotekar