KL: Skær i specialundervisningen

Det er økonomien, som skal bestemme, hvor mange der skal have specialundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svage elever skal ikke have den hjælp, de har brug for, men den hjælp, som kommunalbestyrelsen vurderer, der er råd til.

Det er budskabet fra Kommunernes Landsforening (KL), der bruger et helt nummer af nyhedsbrevet 'BudgetNyt' på specialundervisning 'Det afgørende er, at kommunerne som udgangspunkt fastsætter en økonomisk ramme til specialundervisning, og at rammen fastholdes', skriver KL-formand Ejgil W. Rasmusen (Venstre).

Men det er ikke nok.

'Den traditionelle rammestyring kan dog ikke stå alene. Den må kombineres med et langt større fokus på visitationen til specialundervisning, end tilfældet er i dag'.

Hjælp til børn med særlige behov er et ømtåleligt emne, men nu må lokalpolitikerne tage et ansvar, pointerer KL. De må formulere klare målsætninger for kommunens specialundervisning.

'Det er nødvendigt for, at skolerne, den faglige ekspertise og forældre får klar besked om, hvad kommunen vil og hvordan, når visitationen foretages'.

Udgifterne skal holdes nede

Baggrunden er, at udgiftskurven til specialundervisning stiger. En måde at knække den på er at holde så mange elever som muligt i den almindelige undervisning, selv om de har særlige behov.

'Kommunerne bør samtidig tænke i udvikling af rummeligheden i den almindelige skole, som regeringen med den økonomiske aftale har givet opbakning til. Det er et centralt element i opbremsningen i væksten i specialundervisningen'.

Er specialundervisningen for dyr? 'Den er for dyr, forstået på den måde, at vi ikke rigtig kan finde nogle undersøgelser, der viser, at specialundervisningen over en bred kam virker efter hensigten', siger Ejgil W. Rasmussen.

'Det, den skulle medvirke til, var jo, at børnene fik specialundervisning og så kom tilbage i et normalt skoleforløb. Men det, der sker, er, at flere og flere børn bliver udskilt til specialundervisning'.

'Konklusionen bliver nemt, at flere og flere børn får et for ringe udbytte af den almindelige undervisning'.

'Når vi siger, at vi er nødt til at styre udgiftsstigningen på det her område, så er det jo ikke, fordi vi vil forringe vilkårene for de svageste af børnene, slet ikke'.

'Tværtimod vil vi også have styr på udgiften for at sikre, at vi fortsat har penge til at håndtere problemer omkring de sværest handicappede og andre børn, der virkelig har behov for specialundervisning'.

De svageste er for dyre

Den såkaldte grundtakst - der dækker over udgifter til vidtgående specialundervisning, anbringelser, specialforanstaltninger og anden hjælp til børn og unge med svære handicap og deres forældre - ligger som en tikkende bombe under kommunernes budgetter. 8.800 børn får i dag vidtgående specialundervisning.

Grundtakstområdet fylder i dag ti procent i kommunernes driftsbudgetter, og stigningstakter har gennem de sidste år ligget på otte-ti procent om året, påpeger Ejgil W. Rasmussen.

Samtidig stiger udgifterne til den almindelige specialundervisning. KL anslår, at op mod 25 procent af eleverne får en eller anden form for almindelig specialundervisning.

Fortsætter de to kurver deres himmelfart, betyder det, at kommunerne bliver nødt til at styre meget stramt på alle andre områder, herunder den normale undervisning, fastslår Ejgil W. Rasmussen.

'Hvis vi fremskriver udviklingen fem-ti år, så nærmer vi os, at der er 30-40 procent af eleverne, som bliver udskilt til specialundervisning. Det er galt i Danmark, og det kan let føre til, at vi ikke har økonomi til at tage os af dem, der virkelig har et behov'.

Ejgil W. Rasmussen mener, at der må være noget galt i den måde, undervisningen er tilrettelagt på, siden så mange elever skilles ud. Det skal laves om, så flere elever kan blive i klassen.

'Det kan godt være, at det lyder lidt underligt, men det hele skal anskues ud fra, at det dybest set er for børnenes tarv'.

Det er vel også for, at kommunerne kan spare en hel del penge? 'Det er ikke et spørgsmål om at spare, for det er penge, vi ikke har. Det er et spørgsmål om at få økonomien til at hænge fornuftigt sammen', siger Ejgil W. Rasmussen.

Pres på specialundervisningen

Kommunernes Landsforening (KL) har i flere år talt om, at specialundervisningen belaster kommunernes økonomi, men nu skal der handles. Kommunalbestyrelserne bør skære ind til benet allerede i budgettet for 2003.

8.800 børn modtager i øjeblikket vidtgående specialundervisning. Kommunerne overtog ved en lovreform i 2000 ansvaret for og udgiften til disse børn fra amterne. Ingen ved, præcis hvor mange elever der modtager almindelig specialundervisning, men KL anslår, at omkring 25 procent af eleverne modtager en eller anden form for specialundervisning, og at tallet er stigende.