Der er to undervisningsprogrammer, der kan bryde den negative spiral for tosprogede elever, viser Virginia Colliers og Wayne Thomas' forskning. Det allermest effektive, som hæver eleverne op over det faglige landsgennemsnit, kaldes 'two-way developmental bilingual education', altså tovejs-tosprogsundervisning. Det er en undervisningsform, som det vil være urealistisk at overføre til Danmark, fordi den kræver en gruppe danske forældre, der ønsker, at deres børn skal lære tyrkisk eller arabisk fra 1. klasse.

Det næstmest effektive er 'one-way DBE'. Det vil kræve en skole, hvor man kan samle en sproggruppeklasse med børn, der taler det samme sprog, som kan arbejde i team med en dansktalende klasse, så eleverne gradvist kan få mere og mere undervisning på dansk sammen med danske elever.

- Eleverne skal være i det særlige tosprogsprogram i mindst seks år - i begyndelsen må det gerne være op til 90 procent af undervisningen, der foregår på modersmålet, derefter trapper man gradvist ned.

- De tosprogede lærere skal have en dansk læreruddannelse, og de danske lærere skal være uddannet til at undervise i dansk som andetsprog.

- Læreren må ikke skifte frem og tilbage mellem sprogene i undervisningen og oversætte sin egen undervisning - det får eleverne til at blive dovne og vente med at høre efter, til oversættelsen kommer.

- Man skal anvende moderne, dialogbaserede undervisningsmetoder, hvor eleverne beskæftiger sig med virkelighedsnære problemstillinger.

- Der skal være bøger og undervisningsmidler til rådighed på modersmålet.

- Der skal være en dyb respekt for modersmålet og hjemlandets kultur på skolen. For eksempel kan man arbejde med e-mail-pennevenner i hjemlandet, skrive dagbog/logbog på modersmålet, det skal være tilladt at tale modersmålet i frikvarter og fritid, og man kan opmuntre til fritidsaktiviteter, fester og lignende med hjemlandets sprog og kultur. Man kan også tilbyde matematik- og læsekurser for familien om aftenen.

- Det er altafgørende, at familien taler det sprog hjemme, som

er forældrenes modersmål. Man skal altså opmuntre forældrene til at tale for eksempel tyrkisk med deres barn om dagligdags ting som indkøb, rengøring, tivoliture og opdragelse. Helt op til 11-12-års-alderen er barnets kognitive udvikling afhængig af den støtte på modersmålet hjemmefra - hvis forældrene forsøger sig på dansk, vil de ikke være i stand til at tale voksensprog, fordi man ikke kan udtrykke sig tilstrækkeligt nuanceret på sit andet sprog. At forældrene er analfabeter, gør ikke noget, siger forskerne - de er alligevel som forældre verden over egnede til at opdrage og udvikle deres børn. Men det er alligevel en god ide at læse bøger sammen - så er det bare barnet, der læser for den voksne.

- De tosprogede skal integreres med de danske børn i og uden for undervisningen. Her er teamsamarbejde mellem lærerne vigtigt, og at eleverne kommer til at indgå i et reelt samarbejde om udførelsen af opgaverne.

- Det at gå i en tosprogsklasse skal have status. Eleverne skal føle, at de er udvalgt til det særlige program - det, der giver faglige resultater.

De to forskere konstaterer i øvrigt, at i hvert fald efter amerikanske forhold kan de to tosprogede undervisningsprogrammer gennemføres uden ekstra omkostninger, mens alverdens ekstrasprogstøtteprogrammer er meget dyre. Det, man gør i de skoledistrikter, som med held har indført tosproget undervisning, er, at en engelsksproget lærer danner team med en spansktalende om to klasser. De aftaler for eksempel, at det ene år foregår undervisningen i matematik og geografi på spansk, mens naturfag og historie er på engelsk. Året efter bytter man rundt.

kara