0   187

Skolen er for teoretisk

Undervisningen er for teoretisk og ensidig. Derfor lærer mange børn ikke nok, siger svensk skolebogsforfatter og læge

Børn bliver undervist forkert i skolen. Derfor lærer mange børn ikke nok, og de får lavt selvværd, mener Britt-Louise Theglander, der er skolebogsforfatter og læge.

'Teori regnes for bedre end praksis. Derfor undervises der på en måde, der hovedsagelig stimulerer hjernens sprogcenter', siger hun. Det sker for hurtigt at bringe barnet ind i en skriftkultur. Det lykkes bare ikke udelukkende, hvis man ensidigt stimulerer den ene del af hjernen. For hvis man ikke samtidig stimulerer højre hjernehalvdel, opfattes disse stimuli ikke af sprogcentret.

Artiklen fortsætter under banneret

'Man kan udtrykke det sådan, at en ide fødes i venstre side og sendes så over i højre til vurdering og videre bearbejdning. Resultatet kalder vi teoridannelse. Eller måske kunstnerisk udtryk', forklarer hun.

Skolen roser teoretikerne

Britt-Louise Theglander opererer med to typer kompetencer; den logiske og den kreative. De skal hjælpe os med at sortere og forholde os til problemer og udfordringer. For at et menneske skal blive så kompetent som muligt, må begge typer kompetencer trænes med lige stor vægt.

'Men sådan er vores skole ikke indrettet', mener hun. 'Det kan godt være, at vi roser det barn, der er bedst til at tegne eller slå kolbøtter. Men på grund af en række andre signaler, vi sender, er barnet ikke i tvivl om, at det er nogle helt andre ting, der lægges vægt på i skolen'.

Den ensidige undervisning har ikke bare faglige konsekvenser.

'Et barn, der ikke har de talenter, som skolen så ensidigt lægger vægt på, oparbejder igennem sin skoletid et meget lavt selvværd. Og en undervisning, der ikke stimulerer alle børns selvværd, er efter min mening ikke blot uden effekt. Den er direkte skadelig', siger hun.

Barrierer for læring

Britt-Louise Theglander understreger, at et barn har brug for at lege og bevæge sig, ellers udvikler individet sig ikke. For menneskets krop er stadig på stenalderstadiet, og dermed er de grundlæggende behov de samme. Det bør man tage hensyn til, når man tilrettelægger moderne undervisning.

'Børnene går længere og længere tid i skole. De møder det skrevne ord tidligere og tidligere i livet. De burde derfor blive enormt gode til det her med at læse og skrive. Men det gør de ikke', siger Britt-Louise Theglander. Kan man sige, at hjernen i sin udvikling ikke kan følge med udviklingen af samfundet?

'Nej, ikke helt så simpelt. På visse måder ser vi jo, at hjernen er utroligt tilpasningsdygtig. Man har en enorm formåen, når det drejer sig om at lære nye ting hele livet', siger hun og forklarer videre, at godt nok falder hjernens evne til indlæring med alderen, men man kan stadig lære nyt hele livet igennem. På den måde er der ikke noget loft over menneskelig viden.

'På den anden side er hjernen jo konstrueret, som den altid har været, og det kan vi af og til mærke', fortsætter Britt-Louise Theglander: 'Vi kommer indimellem med primitive reaktioner - det, der i populærvidenskaben er blevet kaldt emotional hi-jacking. Altså det fænomen, hvor følelserne sætter de mekanismer i hjernen ud af spillet, der ellers skulle ind og vurdere og bremse, før man skrider til uoverlagte handlinger. Det sker, når vi reagerer med den del af hjernen, der ligger længst tilbage i udviklingshistorien'.

Kreative led springes over

For Britt-Louise Theglander går vejen til at uddanne gode teoretikere altså gennem at stimulere barnets kompetencer ligeligt. Hun henviser til, at de kreativt tænkende folk, der har succes i erhvervslivet i dag, hovedsageligt er mellem 35 og 50 år. 'Deres barndom så helt anderledes ud, end den gør for et typisk barn i dag', siger hun. 'De blev jo netop stimuleret alsidigt, og derfor kan de, når de som voksne specialiserer sig, få succes som dygtige teoretikere. Men de, der bestemmer skolens indhold, tror, at man kan springe de kreative elementer over, fordi man ikke kan spore dem direkte i det, som erhvervslivets topfolk beskæftiger sig med. Det kan man bare ikke, og resultatet kan meget vel blive, at der bliver mangel på ledere med disse egenskaber, når de børn, der går i skole i dag, bliver voksne', frygter hun.

Børnene i den generation, der nu vokser op, er holdt op med at lege og bevæge sig, mener Theglander. De sidder foran computeren og ser ind i en glimmerverden, som andre har tilrettelagt for dem, og de er ude af stand til at finde på lege, hvis der ikke er en voksen med. Deres kreativitet aftager, og hun er overbevist om, at dette er en hovedårsag til, at de opnår stadig dårligere resultater ved prøver i grundskolen, ikke mindst i matematik.

'Bare fordi vi har opfundet al denne her teknik, har børns grundlæggende behov jo ikke ændret sig. De er præcis de samme som for 100 år siden', fastslår Britt-Louise Theglander.

Britt-Louise Theglander

Britt-Louise Theglander er svensk. Hun uddannede sig først som arkæolog. Da beskæftigelsesmulighederne inden for faget var begrænsede, læste hun til lærer. Hun begyndte at udarbejde skolebøger til matematik. Da hun var i gang med nummer 15 af slagsen, slog det hende, at hun i grunden ikke vidste, hvordan børn egentlig lærer. Derfor uddannede hun sig til læge. Gennem uddannelsen lærte hun ikke blot om hjernens funktioner, som oprindeligt var hendes hovedinteresse. Hun lærte også meget om, hvordan et moderne menneskes livsvilkår influerer på dets krop.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet