Når der skal samles en emnekasse om vikingetiden til 4.b, kan det være, at det er en skolebibliotekar, der løser opgaven. Det kan også være, at det er en folkebibliotekar. På tilsvarende vis, hvis fru Hansen skal låne Jane Aamunds nyeste roman. På Holluf Pile Bibliotek uden for Odense, der også er skolebibliotek for Holluf Pile Skole, arbejder skolebibliotekarer, folkebibliotekarer og biblioteksassistenter side om side.

Det har de gjort siden 1995, og selvom startfasen var langstrakt, og selvom omgivelsernes fjendebilleder var mange, har det været gode år for brugere og for ansatte.

'Der har ikke været nævneværdige komplikationer, hvilket hænger sammen med, at det er det her, vi alle sammen vil, og at vi satser på fuld åbenhed', siger skolebibliotekar Jørgen Pedersen. Han mener, at de lokale erfaringer sagtens kan overføres til andre lokalsamfund.

'Men indtil videre er vi ret ene om det. Vi har ledt efter samme model andre steder uden at kunne finde den. Det er egentlig mærkeligt'.

I forbindelse med at Odense Centralbibliotek for syv år siden skulle flytte til Odense Banegårdscenter, var der udsigt til, at de 12.000 indbygger i Holluf Pile, Blangstedgård og Tornbjerg ville miste deres lokale bibliotek. Samtidig stod Holluf Pile Skole foran en udbygning i forbindelse med stigende elevtal. Det fik overbibliotekaren i Odense og skolens daværende leder til at snakke sammen om oprettelsen af et kombibibliotek under navnet Væksthuset.

'Det lå fra begyndelsen fast, hvad opgaven gik ud på, og hvad det var for et job, man gik ind til. Ingen fik noget trukket ned over hovedet. Alle var derfor indstillet på, at det skulle lykkes', siger folkebibliotekar Lisbet Vincentsen.

Godt grundlag

Startfasen bød på et utal af møder. 'Alt skulle diskuteres igennem, for at vi kunne finde ud af, hvordan samarbejdet skulle foregå. Det var godt, vi tog os tid til det. På den måde blev der skabt et grundlag, som vi stadig har gavn af', fortæller Jørgen Pedersen.

De mange møder kombineret med dagligt fælles arbejde og et teambuildingkursus har taget livet af et par myter.

'I begyndelsen blev der snakket om, at nu skulle der komme nogen og tage arbejdet fra andre', siger biblioteksassistent Lene Jonassen. 'Ikke mindst os, der er HK'ere. Vi ville være billig arbejdskraft, der kunne tage brødet ud af munden på de uddannede bibliotekarer og skolebibliotekarer. Det viste sig ikke at holde stik. Dermed stoppede snakken'.

Når det ikke har holdt stik, hænger det sammen med, at aftaler om bemanding og økonomi er blevet overholdt. Tre skolebibliotekarer med tilsammen 2.500 timer på årsbasis, to folkebibliotekarer og to biblioteksassistenter med lidt over 30 timer om ugen dækker arbejdsopgaverne, og budgetter til materialeindkøb bliver fornuftigt fremskrevet og ikke barberet.

'Hvis biblioteket eller skolen skærer ned, vil forudsætningen for samarbejdet blive forringet. Det er ikke sket. Skolen har derimod opnormeret med en halv lærerstilling, fordi man mener, at vi er et vigtigt resurseområde', siger Jørgen Pedersen.

Grundlaget for skolebibliotekarernes deltagelse er en lokal aftale om arbejdstid. Sådan en skal der til, når de skal være med til at passe åbningstiden om søndagen.

'Det kunne godt have været en alvorlig hurdle, men ingen af os er kede af at arbejde i weekenden. Aftalen er fornuftig, selvom vi ikke har en overenskomst, der garanterer os dobbelt betaling, og vi får fri på andre dage', siger skolebibliotekaren.

Viceskoleinspektør Flemming Banke Christensen, der er med i ledelsen af biblioteket, er enig i, at modellen er god, hvis den bygger på de rette forudsætninger.

'Alle skal være indstillet på samarbejde, og man skal ikke tro, at et kombibibliotek kan bruges til besparelser. Når der er besøg af lokalpolitikere, der øjner en chance for at skære ved at slå et skole- og et lokalbibliotek sammen, er meldingen: Glem det. Vil man sammenlægning, er det, fordi beboere og børn i et område skal have en bedre service'.

400.000 bøger

Samarbejdet betyder, eleverne nu har adgang til store mængder bøger.

'Vi kan hente 400.000 bøger hjem fra centralbiblioteket, og selvom det langtfra er alle, som eleverne kan have gavn af, udvider det vores muligheder betragteligt. På samme måde har biblioteket adgang til flere pc'er, end det ellers ville være tilfældet, fordi det kan disponere over nogle af skolens', siger Jørgen Pedersen.

Et tredje eksempel er muligheden for at udnytte skolebibliotekarernes kompetencer i forhold til lokalbefolkningen. De kan for eksempel holde åbne kurser i videoproduktion og i brug af it.

Ledelsen er delt, men i dagligdagen er biblioteket selvstyrende. Det er afgørende.

'Jeg ville ikke styres af en leder, der ikke kendte mit arbejde eller min uddannelse. Det samme mener mine folkebibliotekarkolleger'.

Hvordan løser I konflikter uden en ledelse? 'Når vi får behov for det, plejer en åben snak at kunne gøre det. Er det ikke nok, vil vi inddrage en af lederne', siger Jørgen Pedersen. Gennem en åben og lun snak finder man ud af, at nu er der købt nok bøger om dinosaurer til skoleeleverne eller bøger nok om havens pleje til kvarterets pensionister. Når dialogen er så effektiv, skyldes det gensidig respekt for hinandens kvalifikationer.

'Vi går ikke ind for, at alle skal kunne det hele. Man skal gøre det, man er bedst til, så resurserne udnyttes maksimalt', siger Lisbet Vincentsen.

Arbejdsplanlægning:

Tages op på et ugentligt arbejdsmøde. Opgavefordelingen tages op en gang om året og slås op i personalerummet.

Målsætning:

Væksthusets målsætning er, ud over at være skolebibliotek for Holluf Pile Skole, at virke som et lokalt kulturhus i Holluf Pile, Blangstedgård og Tornbjerg. Biblioteket skal være et oplevelsesbibliotek med et kreativt miljø. Det skal fungere som værested med hyggehjørner, en lille cafe og mange grønne planter. Biblioteket skal virke kulturelt inspirerende på lokalbefolkningen og vække dens nysgerrighed omkring emner som edb og miljø.

www.hollufpilebibliotek.odense.dk