Elever har lyst til at lære
Danske lærlinge spørger selv, når mester glemmer at forklare
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
At give eleverne lyst til at lære har længe været et adelsmærke i dansk pædagogik. Det er lykkedes, ser det ud til. I hvert fald fremhæver virksomheder netop lysten til at lære som den fremmeste egenskab hos de lærlinge og elever, som de ansætter.
Det viser Dansk Industris (DI) spørgeskemaundersøgelse.
Eleverne og lærlingene er desuden gode til at samarbejde, og deres selvtillid fejler ikke noget, viser undersøgelsen videre. Deres engelskkundskaber er sågar bedre, end virksomheden har brug for, og de kan det, de skal i it.
'Virksomheder er tilfredse med de unges interesse for engelsk og it. De er dygtige til det nu om dage', siger chefkonsulent i DI, Hanne Schou.
Lærlingenes og elevernes færdigheder i læsning og regning lever ikke helt op til virksomhedernes forventninger, men er dog ikke så dramatisk svage, som den offentlige debat giver indtryk af.
Derimod er de unge for uselvstændige, og frem for alt er de ikke vedholdende nok.
'Halvandet år henne i lærlingeuddannelsen har nogle af de unge en psykologisk tilbøjelighed til at give lidt op og synes, at nu orker de ikke mere. Derfor efterlyser virksomhederne mere udholdenhed', forklarer Hanne Schou.
'Men lærlingene og eleverne har en stor lyst til at lære, og det er meget vigtigt for virksomhederne, siger de'.
'De unge spørger ind hele tiden. De er ikke blege for at gå hen og snakke med den svend eller mester, de går sammen med. På den måde får de også lært det, som svenden eller mesteren ved, men som han måske glemmer at formidle lige så pædagogisk, som en underviser kan gøre det'.
Under indtryk af Pisa-undersøgelsen anbefaler DI dog under alle omstændigheder, at skolerne nu sætter mere fokus på fag-faglige færdigheder.
'Virksomhederne har stor respekt for, hvad det danske skolesystem gør for at udvikle elevernes personlige kvalifikationer', understreger Hanne Schou.
'Men Pisa-undersøgelsen viser, at de faglige kvalifikationer er et relativt svagt punkt, som DI derfor mener, at der skal sættes mere ind på nu'.
'Vores lærlinge og elever skal nemlig være mindst lige så fagligt dygtige som lærlinge og elever i udenlandske virksomheder, hvis virksomhederne skal klare sig i konkurrencen'.
Jvo
