Vandet pjasker fra skål til skål på vejen fra regnvandstønden og ned i bassinet i skolegården, hvor guldfiskene venter. De beriger vandet med næringsstoffer, inden det pumpes tilbage til regnvandtønden og får en tur til. I princippet en evighedsmaskine, hvor regnbyger kompenserer for fordampningen. På Enghave Plads Skole på Vesterbro i København er regnvandsopsamling kun et af mange grønne islæt, som skolen har etableret, siden den for omkring tolv år siden besluttede sig for at gøre miljømæssig bæredygtighed til et integreret indslag i dagligdagen for børn og voksne. I klasseværelserne står tre forskellige skraldespande, som den ansvarlige klasse tømmer og anbringer i containere til papir, forbrændingsaffald eller i komposteringsanlægget i skolegården. Batterier og fladmaste tusser puttes i særlige beholdere, der er opstillet på skolens trafikknudepunkter. Det regnvand, der falder på udhusets skråtag, ledes ind i væksthuset, som optager et hjørne af skolens sparsomme udeareal. Det vand, der ikke bruges i huset til at sætte liv i planteproduktionen, bæres op til klassernes potteplanter eller ledes over til en lille urtehave.

Solceller på taget varmer vandet, og en bifamilie er netop flyttet ind på tredje sal i et særligt rum, hvor de lader sig studere.

Det hele hviler i sig selv og holdes ved lige af eleverne, hver klasse med sit ansvarsområde.

Naturen skal hjælpes

Men indimellem må naturen hjælpes lidt på vej

'Når regnvejret udebliver, og fordampningen er stor, må vi fylde efter med kommunevand, ellers ville fiskene ligge indtørrede på bunden. Og solfangeranlægget er for lille til, at det rigtig batter noget. Det virker godt nok, men hvis resultatet skulle kunne aflæses på varmeregningen, skulle vi investere i et meget større anlæg. Og det er der ikke penge til', siger lærer Lars Bjørn Henriksen og understreger, at bæredygtigheden er hovedformålet. Så man må indstille sig på, at det koster noget at gøre en indsats for miljøet.

'Det er ikke en arbejdsform, man skal kaste sig ud i for at spare penge', siger Lars Bjørn Henriksen, der igennem en årrække har været aktiv i arbejdet med at udvikle skolens grønne profil. Til gengæld er det lækkert at være grøn skole, mener hans kollega Johanne Nordentoft. 'Tingene er lige ved hånden, når man skal tilrettelægge et undervisningsemne, og børnene kan relatere teorien til noget, de kender fra hverdagen i skolegården'. Hun lægger også stor vægt på, at skolens miljøtiltag indgår i børnenes hverdag, så de lærer at tage ansvar, også når de kommer hjem.

Bæredygtighed er godt. Men indimellem kolliderer princippet med andre hensyn, erkender Johanne Nordentoft.

'Vi har på et tidspunkt besluttet, at klasserne ikke må sætte deres eget køleskab op. Det er jo altid nogle udrangerede strømslugere, der havner der. Men vi kan omvendt ikke have, at børnenes madpakker udvikler sig til bakteriebomber', siger hun. Og tilføjer: 'Elektricitet er altså noget, vi får udefra. Så vi tænder lys, hvis vi skal bruge det'.

Tonny Hansen er freelancejournalist

Alle lærer om miljø

Enghave Plads Skole har deltaget i alle Friluftsrådets fem Grønt Flag-kampagner. Skolen genopfrisker temaerne vand, el, affald samt dyr i nærmiljøet efter en turnus, sådan at de nye børn efterhånden kommer igennem de forskellige kerneområder. Således tilrettelagde 9. klasse kort før sommerferien en vandsparedag, hvor der blev lukket for hovedhanen, og alle måtte stille sig i kø ved toiletterne for at få en afmålt sjat til at skylle ud med.

Gode råd

Det grønne kulturcenter på Enghave Plads Skole giver gerne gode råd til skoler, der har planer om at etablere grønne aktiviteter. Ring til Johanne Nordentoft eller Sussie Damm på telefon 3321 5305.