Sponsorerne bestemmer

Firmaer, fonde og organisationer har styr på, hvilke emner der skal tages op i nye it-undervisningsmidler

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det får ros fra mange sider, bruger stilsikkert nye informationsteknologier som internet, video, audio og databaser og kan differentieres efter den enkelte elevs behov. Kort sagt et fremragende og tidssvarende undervisningsmiddel, der opfylder læseplaner og Klare Mål.

Og det er betalt af en sponsor.

Den sidste tilføjelse er næsten overflødig.

Hvis et undervisningsforlag i dag skal producere et større it-undervisningsmiddel, må det enten have en sponsor i ryggen eller regne med et klækkeligt underskud.

Så dyr er fremstillingen. 'Det danske marked har en størrelse, hvor mange it-undervisningsmidler ikke kan tjene sig hjem via salget', siger formanden for Brancheforeningen For Undervisningsmidler, direktør Lars Tindholdt, forlaget Malling Beck.

Succes gav underskud

En lang række it-undervisningsmidler var aldrig blevet fremstillet uden sponsorstøtte. Følgende eksempel fortæller hvorfor: Skolemedia fremstillede undervisningsmidlet 'Den digitale slæderejse' i forbindelse med Kronprins Frederiks rejse til Nordgrønland. Materialet blev særdeles godt modtaget på landets folkeskoler, og interessen var stor. Det solgte for en halv million kroner. Fremstillingspris: 800.000 kroner.

'Havde vi ikke opnået en produktionsgaranti fra Undervisningsministeriet, så det dækkede underskuddet, ville vi have manglet 300.000 kroner. Og det er ikke et særtilfælde. It-undervisningsmidler er dyre at fremstille og langsomt omsættelige. Det er desuden generelt svært at sælge noget, der er tilgængeligt ved hjælp af password', siger chefredaktøren for Skolemedia Erik Rønn.

Enkelte producentforlag kan få en fornuftig økonomi ud af it-værkstedsprogrammer, men ikke ud af mere omfattende former for undervisningsmidler, der fremstilles helt fra bunden.

Markedet taber

Konsekvenserne er til at få øje på. Hvor det for tyve år siden var markedet, der bestemte, er det i dag sponsorer, som afgør, om der skal fremstilles et nyt avanceret undervisningsmiddel. Skolebibliotekarer, fagudvalg og den enkelte lærer får dermed begrænset deres valgmuligheder og indflydelse. Sponsorerne vælger, hvilke overordnede emner der skal tages op, og har i nogle tilfælde betydelig indflydelse på produktionen. 'Jeg har aldrig hørt en sponsor sige: Værsgo, her er tre millioner kroner, gå bare i gang med at fremstille et materiale. Der er altid et formål, som man ønsker fremmet, men det foregår ikke på den måde, at Toms Chokolade forsøger at betale og presse billeder af Yankeebar ind i et undervisningsmateriale om kakaofremstilling. De samarbejder, der findes, er karakteriseret ved kun at stille faktuelle oplysninger og illustrationer til rådighed for et projekt og er præget af ønsket om at skabe gode, seriøse undervisningsmaterialer', siger Lars Tindholdt.

'Sponsorerne er som regel med til at diskutere og definere emnet, men går ikke i detaljer. De blander sig ikke, men er med til at støtte skoleudvikling', siger Erik Rønn.

Arla sagde vel ikke bare: Lav noget om mælk, da de gav jer penge til at fremstille 'Mælk Nu'? 'Jo. De sagde, at de gerne ville have et undervisningsmateriale om mælk'.

Fint samarbejde

Det sidste er der delte meninger om. Besøgschef Susanne Vinther, Arla Foods, mener, at virksomheden har haft betydelig indflydelse på det netbaserede undervisningsmiddel 'Mælk Nu'.

'Vi har siddet meget tæt på og fulgt det nøje, fra skelettet blev bygget til indholdet i den enkelte tekst. Vi har fået lov til at fortælle om vores fag, og så har de grebet historien. Det har været et tæt og fint samarbejde, som fortsætter. Nu er vi i ugentlig kontakt om at udvikle materialet', siger hun.

Der skulle ikke brandes produkter i 'Mælk Nu', men ...

'Vi gør det for branding af Arla Foods', siger besøgschefen. 'Og for de mange historier, der skal fortælles. Vi vil gerne fortælle eleven i 9. klasse, hvordan det er at arbejde på et mejeri. Derved får selskabet en placering. For eleven i børnehaveklassen handler det om mælk. Kan de støtte deres mor i, at det er sundt det her, når de handler i supermarkedet, så er det godt'.

For firkantet

Erik Rønn mener ikke, at samarbejdet med sponsorer er problematisk, fordi Skolemedia er og fremstår som en troværdig og uafhængig producent. 'Lærerne bruger først og fremmest bøger i deres undervisning, og for at give et tilbud, der efter vores mening er bedre, har vi været nødsaget til at bruge sponsorer. I virkeligheden er det skoleudvikling, at nogen er med til at løfte den opgave. Det er for firkantet, hvis man stiller det op, som om sponsorerne styrer udviklingen. Netbaserede medier er jo heller ikke så brugte i undervisningen'.

Lars Tindholdt medgiver, at penge udefra kan have indflydelse på produktionerne, men bestemt ikke sådan, at forlagene er kommet i lommen på sponsorerne.

'Det er sikkert rigtigt, at der kan blive udgivet emner, der ellers ikke ville udkomme, men virkeligheden er ikke sådan, at materialet får et ganske bestemt budskab. Den største tilskudsgiver er for øvrigt Undervisningsministeriet, der i et vist omfang medfinansierer nogle projekter inden for it-undervisningsmidler'. Et godt eksempel på, hvor samarbejdet med en tilskudsgiver netop har været helt uproblematisk, er ifølge forlagsdirektøren 'Videnskabet', der omfatter seks temahæfter samt et virtuelt univers bestående af en cd-rom og en hjemmeside på internettet. Materialet er udgivet af hans eget forlag Malling Beck og støttet af Thomas B. Thriges Fond, der har ønsket at fremme unges interesse for naturvidenskab.

One shots

Der findes producenter, der ikke ønsker at samarbejde med sponsorer. Heriblandt Micro Værkstedet.

'Vi har diskuteret det, og jeg kan da ikke udelukke, at der kommer en situation, hvor det kunne blive aktuelt, men jeg vil være meget skeptisk over for, hvad det er for et budskab, der skal køres igennem ved siden af. Jeg vil nødig slås i hartkorn med, at Shell får et budskab igennem, hvis vi skal udarbejde en database over danske dyr', siger administrerende direktør Niels Askær.

Årsagen til hans tilbageholdenhed er uvilje mod at lægge navn til en politisk debat. 'Den er jeg bange for vil komme. Det er de store internationale firmaer, der har pengene til at sponsere, men det er også dem, der hurtigt kan få skudt odiøse økonomiske motiver i skoene'. Set fra en brugersynsvinkel er Niels Askær nervøs for, at sponsorstøttede it-undervisningsmidler let kan gå hen og blive one shots. At materialet ikke bliver fulgt op eller opdateret, når sponsoren har fået det ønskede udbytte. Lars Tindholdt peger på, at branchen skal passe på, at sponsorstøtte ikke betyder, at man sælger undervisningsmateriale til dumpingpriser. Sker det, kan det blive svært nogensinde at få en fornuftig økonomi på området.

Link til nævnte undervisningsmidler:

http://uv-mat.dbu.dk/

www.maelk.nu http://www.forlagmallingbeck.dk/

Powered by Labrador CMS