Ledelse på skift

Skoleledelsen skal sørge for, at selvstyrende team får en leder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere, der sidder lårene af hinanden. Laissez faire-holdninger, hvor ingen tager ansvar for noget som helst. Ingen udvikling, for teamet er gået i selvsving.

Teamsamarbejde bør handle om at øge undervisningens kvalitet. Men alt for ofte er samarbejdet ikke særlig effektivt. Og det er skolelederens ansvar.

'Ledelsen skal både udfordre de enkelte team til pædagogisk udvikling og binde dem sammen. Og det kan den kun, hvis hvert lærerteam har en intern leder', siger cand.psych. Sten Clod Poulsen.

Han driver sit eget konsulentfirma inden for pædagogisk forskning og udvikling og er i øjeblikket på turné til fire regionale konferencer i Lederforeningen, hvor han taler om ledelse af selvstyrende team. I sidste uge var det på Skarrildhus.

'Lærere øver sig hele tiden i ledelse. De læser betænkninger, forbereder deres undervisning og leder eleverne. Så de tror, de er verdensmestre i ledelse. Men netop derfor har de svært ved at lede hinanden', siger Sten Clod Poulsen Processen med selvledelse skal organiseres, og her er der en halv snes modeller at vælge imellem lige fra laissez faire til kollektiv selvledelse.

'Laissez faire er det absolutte bundniveau, fordi ingen tager ansvar for noget som helst. Men det er ikke meget bedre at lade teamet organisere sig med en selvbestaltet leder. Det er selvfølgelig udtryk for, at der er én, som er sig sit ansvar bevidst, og det er positivt. Men resten af teamet vil typisk blive splittet i to grupper, som enten er for eller imod den selvbestaltede leder, og så begynder de at modarbejde hinanden', siger Sten Clod Poulsen.

Et borgerligt ombud

Det er ikke meget bedre, at ledelsen udpeger en fast tovholder, eller at teamet selv beslutter, hvem der skal være leder for en længere periode.

'Ved at udnævne en fast tovholder bilder ledelsen sig ind, at den har udpeget en leder, som den kan øve indflydelse på. Men tovholderen risikerer at komme i klemme mellem ledelsens krav og medarbejdernes synspunkter. I modellen med en valgt leder bliver det ikke let for lærerne at samarbejde, hvis to ud af fem lærere stiller op til valget'.

Så er det bedre at gøre ledelsesposten til et borgerligt ombud, hvor lærerne skiftes til at lede teamet.

'Der er selvfølgelig den ulempe, at nogle meget nødigt vil lede teamet, mens andre er dårlige til det. Men modellen er pædagogisk, fordi alle i teamet får et ansvar. Samtidig kan den enkelte lærer se, hvordan hun kan gøre det bedre næste gang, hun skal lede teamet, fordi hun kan betragte lederrollen både indefra og udefra. Og når én person er ansvarlig for ledelsen i en periode, kan de andre koncentrere sig om deres respektive opgaver imens', siger Sten Clod Poulsen.

Han foreslår, at skolerne etablerer et kontaktudvalg, hvor ledelsen kan mødes med teamlederne. På den måde vil viden og erfaringer hurtigt komme ud på hele skolen, fordi der sker en glidende udskiftning blandt teamlederne over tid. Man sikrer sig også, at teamene ikke isolerer sig og kører hvert sit løb.

'Lærere skal ikke have lov til at lukke af for omverdenen og passe sig selv på godt og ondt, fordi de arbejder i team', fastslår chefkonsulenten.

Teamkompetente lærere

Lærere skal bruge tre-fire år på at gøre sig erfaringer med at lede et team, før de er igennem overgangsfasen, vurderer Sten Clod Poulsen. 'I Danmark tror vi, at vi kan reformere os til hvad som helst. Det kan vi ikke. Folk skal først lære at arbejde sammen og blande sig i hinandens undervisning. Teamkompetente lærere får op mod ti gange så meget ud af deres samarbejde i forhold til de lærere, der bare sidder lårene af hinanden. Spørgsmålet er, hvor lang tid det tager at lære disse lærere at bruge deres fælles tid professionelt. Svaret er, at det afhænger af, hvor meget træning vi giver dem, og om træningen er god'.

I den afpillede version lægger lærerne selv skemaet og dækker hinanden ind som vikarer. Men det er ikke nok. Lærerne skal bruge samarbejdet til at danne hold og grupper i varierede størrelser, så de kan undervise eleverne ud fra deres individuelle forudsætninger. 'Lærerne kan måske opnå en rationaliseringsgevinst ved at genbruge og finpudse hinandens undervisningsforløb. Men teamsamarbejde handler først og fremmest om at øge kvaliteten af undervisningen', siger Sten Clod Poulsen.

Det er hans erfaring, at lærere kun har lyst til at arbejde sammen i et selvstyrende team, hvis de oplever, at de kan udvikle læringsmiljøet. Derfor må skolelederen sætte spørgsmålet om forbedring af læringsmiljøet på dagsordenen, ikke mindst hvis et team ikke magter at inspirere sig selv.

Lederens egen udvikling

Der findes ingen lette løsninger på, hvordan man griber opgaven med selvstyrende team an. Derfor skal lederne ikke kun se på, hvilke kompetencer den enkelte lærer først skal have udviklet for at kunne indgå i et selvstyrende team. De må også rette blikket mod sig selv.

'Ledelsen skal spørge sig selv, hvad de skal lære for at kunne lede en skole med selvstyrende lærerteam, så lærerne i teamet omkring 4. klasse tager et samlet ansvar for, at eleverne bliver parate til 5. Det rækker langt ud over at få skolens budget til at hænge sammen, og der er ingen andre end skolelederne, der kan løse opgaven. De har ansvaret for elevernes samlede kompetencer, når de går ud af skolen', siger Sten Clod Poulsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Timer til teamet

Hvis lærerne i et selvstyrende team for alvor skal levere en bedre undervisning, skal de kunne mødes i to timer om ugen. Som et absolut minimum.

Det vurderer cand.psych. Sten Clod Poulsen. Han foreslår, at ledere og lærere udnytter tiden bedre ved blandt andet:

- at bruge timer fra overenskomstens pulje til skoleudvikling på teamsamarbejde

- at skifte den mundtlige information på møder ud med skriftlige meddelelser

- at skævfordele timerne, så nogle team får tid til at lære at give de andre team teamsupervision

- at flytte timer fra udviklingssamtaler med hver lærer til samtaler med hele teamet

- at bruge og finpudse hinandens undervisningsmaterialer

- at skaffe penge gennem fonde og puljer til nytænkende teamforsøg

- at tilpasse skemaet, så lærerne ikke spilder tid på at vente på kollegerne.