I forrige nummer af Folkeskolen giver Ole Holdgaard udtryk for, at han er tilhænger af, at vi skal have et professionsideal. Det er helt i orden, at han mener det. Han skriver også, at han er stolt af at være lærer. Det synes jeg bestemt også er i orden.

Men det er ikke i orden, at han citerer mig forkert. Jeg afviser nemlig ikke, som Ole påstår, at fagforeningen skal arbejde med læreridealer. Alt vedrørende medlemmernes arbejde er i princippet interessant for vores fagforening. Men jeg gør opmærksom på, at efter min opfattelse er 'det ikke fagforeningens mest påtrængende opgave i øjeblikket at udvikle lærernes idealer'. Det er prioriteringen, der er gal. Alle undersøgelser viser, at lærerne har tårnhøje ambitioner og krav til sig selv og deres undervisning. Det skal vi bestemt være stolte af - men mange får altså stress af, at de ikke kan indfri deres egne og andres forventninger.

Nu vedtager vi så selv et idealpapir, hvor vi op mod 50 gange skriver:

Læreren vil sikre ...

Læreren vil beskrive ...

Læreren vil forklare ...

Læreren vil skabe et forhold til eleven, der bygger på tillid ...

Læreren vil vise eleven omsorg, være tilgængelig for denne ...

Læreren vil tilbyde forældrene ...

Læreren vil anstrenge sig for ...

Læreren vil stå til rådighed for hjemmet med samtale ...

Læreren vil fremme sin egen vækst og udvikling ...

Læreren vil, læreren vil, og læreren vil ...

Ud over at idealet i disse teamtider går temmelig personfikseret på den enkelte, så kan hver ting for sig såmænd lyde meget pænt og rigtigt. Men jeg synes, det er mange løfter, vi udsteder. Jeg er enig med Ole Holdgaard i, at lærere gør disse ting ude på skolerne hver dag - bare for at få det hele til at fungere. Men når nu vi skriver dem ned, vedtager dem på en kongres og fortæller om dem vidt og bredt, at sådan er vores smukke idealer - og alt det, vil vi gerne gøre - bliver det så ikke nemt en forventning eller et krav både fra os selv og fra andre om, at sådan gør man, hvis man vil være en god lærer?

Jeg har ikke noget imod, at vi fortsat stiller krav til os selv. Men med disse ideale bekendelser til den gode lærer tipper balancen for mig. Vi skruer op for ambitionerne, og kommunerne skruer ned for budgetterne.

Jeg synes, at vi som fagforening i langt højere grad skal koncentrere os om at skaffe bedre betingelser til veje for et ordentligt lærerarbejde. Anstændige klassekvotienter, ordentlige undervisningsmaterialer, gode, rene og sunde lokaler, tolærerordninger og ordentlige arbejdsforhold i almindelighed. Så lærerne måske også kan få indfriet nogle af deres idealer.

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse