Margrethe Vestager høstede det største bifald, da Dansk Industri i sidste uge holdt konference om 'Visioner for fremtidens skole' i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Omkring 250 skoleledere, forvaltningschefer, uddannelseskonsulenter, politikere, erhvervsledere og lærere deltog i konferencen.

Margrethe Vestager påpegede, at folkeskolen i dag er den vigtigste institution i Danmark. Det er den blevet, fordi den er den sidste fælles erfaring, danskerne har.

'Folkeskolen er den sidste institution, der får samfundet til at hænge sammen. Der er ikke mere tilbage', sagde den tidligere undervisningsminister, der vikarierede for De Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved. Den store interesse for folkeskolen har imidlertid betydet, at alle og enhver, herunder eksempelvis Dansk Industri (DI), har meninger, krav og visioner om, hvad skolen skal. Skolen er blevet en ophedet ideologisk kampplads til gene for lærernes daglige arbejde. 'Kors, lærerne får hele tiden at vide, at skolen er den vigtigste institution. De får aldrig arbejdsfred', sagde Vestager.

Klassen skal bevares

Den ideologiske kamp om skolen udspiller sig naturligvis også i Folketinget, og som modsvar til regeringens ideer om en fleksibel, holddelt skole understregede Margrethe Vestager, at det er radikal politik at fastholde klassen som fast holdepunkt for eleverne i skolehverdagen.

'Folkeskolen skal nemlig give børnene den erfaring, at man kan gøre ting sammen med andre, som man ikke selv har valgt', begrundede hun sit synspunkt.

'De skal selvfølgelig også lære noget, men ikke kun faglige færdigheder. De skal også udvikle personlige og sociale kompetencer i skolen. Dem kan familien ikke give dem længere. Vi får for få børn'.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs holdt sin velkendte tale om, at regeringen vil styrke fagligheden med '10 skridt mod en bedre folkeskole', Klare Mål og den nye 'Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed'.

Men som noget nyt nævnte undervisningsministeren gentagne gange, at styrkelsen af fagligheden ikke må ske på bekostning af elevernes trivsel.

'Tilsammen vil de tre initiativer bane vejen for elevernes både faglige og menneskelige udbytte af skolegangen', konkluderede undervisningsministeren.

'Vi vil styrke fagligheden, samtidig med at vi lægger vægt på elevernes trivsel'.

Margrethe Vestager har imidlertid sine tvivl om regeringens gode hensigter.

'Når man analyserer de konkrete forslag fra regeringen, så handler de om tre k-ord: skolen bliver bedre med konkurrence, kontrol og karakterer. Det tror jeg ikke et øjeblik på', sagde hun.

'Har vi en rolle at spille i det her spil, så er det at holde regeringen fast på, at de gode ord om skolens virke ikke kun er omsvøb eller en undskyldning eller en mental afledning fra, hvad det faktisk handler om'.

Bløde værdier er centrale

For konferenceværten, DI, er de bløde værdier ikke omsvøb, men centrale kompetencer, som medarbejderne skal besidde, hvis danske virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence.

'For at kunne mestre de nye udfordringer og gøre sig gældende i den globale vidensøkonomi har virksomhederne brug for medarbejdere med en flerhed af kompetencer', fastslog formand for Dansk Industri, administrerende direktør Johan Schrøder, Radiometer A/S.

'Hver enkelt medarbejder skal rumme et miks af både faglige og personlige kompetencer'.

'Vægten mellem de forskellige kompetencer vil ganske vist være forskellig, alt efter hvilke medarbejdere der er tale om'.

'Men alle forventes at have både sproglige og naturvidenskabelige kvalifikationer med i den faglige bagage fra folkeskolen samtidig med evner til blandt andet at kunne samarbejde og være kreativ'.

Mens folkeskolen leverer varen med hensyn til de bløde kvalifikationer, halter det med de hårde, mener Johan Schrøder.

'Den danske folkeskole er - med rette - berømmet for sin evne til at udvikle elevernes personlige og sociale kvalifikationer', sagde han.

'Men den voldsomme fokusering på de bløde kvalifikationer i folkeskolen har ført til en uheldig drejning væk fra fagligheden. Dette betyder, at de unge ikke får den tilstrækkelige ballast med sig fra folkeskolen'.

Derfor skal der fremover være en bedre balance mellem de hårde og de bløde kompetencer i skolen, mener DI.

I øjeblikket har danske virksomheder et særligt behov for teknisk og naturvidenskabelig arbejdskraft.

'Vi har brug for flere unge med teknisk og naturvidenskabelig ballast, og her mener jeg, at folkeskolen spiller en afgørende rolle for, om elevernes interesse for naturvidenskab og ny teknologi vækkes eller svækkes', sagde Johan Schrøder.

DI foreslår, at 'undervisningen i naturfag vendes på hovedet', således at 'de små elever får viden og facts, og de store elever får sammenhænge og forklaringer'.

'Efter år med særlige indsatser i folkeskolen for blandt andet læsning, svage elever og it må turen nu være kommet til natur og teknik', mente Johan Schrøder.

'Det bør være en fælles ambition at gøre den naturvidenskabelige dannelse til en mere integreret del af folkeskolen, så unge efter ni og ti års skolegang lige så vel kender til elektricitet og tyngdelov som folkeviser og reklamer'.

Skolen for livet

Formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe, var lydhør over for DI's ideer om naturfagenes status i skolen.

'Jeg er helt enig med DI, når I prøver at få placeret den naturvidenskabelige dannelse i samfundsdebatten', sagde han.

'Som når I for eksempel påpeger, at de unge skal have øjnene op for, at science ikke kun handler om formler og laboratorier, men også rummer etiske, samfundsmæssige og formidlingsmæssige aspekter'.

Jørgen Stampe mente desuden, at 'den danske folkeskole fortsat skal være skolen for livet og dermed også for erhvervslivet'.

'Skolen skal vægte både personlighedsdannelsen og kompetenceudviklingen. Og de begreber er vel at mærke hinandens forudsætninger', fastslog Jørgen Stampe.