Skolen for erhvervslivet

Regeringen vil rette uddannelsessystemet ind efter erhvervslivets behov

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er regeringens uddannelsesfilosofi egentlig? Det spørgsmål har hængt ubesvaret i luften gennem Venstres og De Konservatives første halve år ved magten.

Mantraet 'fagligheden skal styrkes' har ingen umiddelbart kunnet være uenig i, men på den anden side - hvad mener regeringen med faglighed? Hvad er det, regeringen dybest set vil med uddannelserne?

'Bedre uddannelser', som regeringen udsendte her i sommer, giver svaret klart og entydigt: Uddannelsessystemet skal levere kompetent arbejdskraft til erhvervslivet.

Dette formål, der ganske sætter uddannelsessystemets dannelsesmæssige og kulturelle opgaver i skyggen, slås fast igen og igen gennem hele handlingsplanen. De første otte linjer i handlingsplanens forord lyder således:

'Regeringen ønsker ny vækst og dynamik i samfundet til glæde for alle. Velfærden i Danmark skal sikres og udbygges'.

'Derfor skal vore uddannelser være i top. Uddannelser af høj international standard og kvalitet vil også i fremtiden være nøglen til, at Danmark kan gøre det godt i en fortsat mere globaliseret verden. Uddannelse er en af vore allervigtigste konkurrenceparametre og en forudsætning for en øget og velkvalificeret arbejdsstyrke med tidssvarende kompetencer'.

At en veluddannet arbejdsstyrke skal sikre øget økonomisk vækst og velfærd, er for så vidt ikke nyt. Internationalt har det været den uddannelsespolitiske dagsorden de sidste fem-ti år, især formidlet gennem OECD og EU, og det var også en dagsorden for den tidligere regering.

Men Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre pointerede altid, at uddannelsessystemet i et demokratisk samfund som det danske også har en dannelsesmæssig opgave.

Dannelsesperspektiverne er imidlertid svundet ind til næsten ingenting i 'Bedre uddannelser', hvor regeringen for første gang redegør sammenhængende for sit uddannelsessyn.

Aftagerne skal tilfredsstilles

'Bedre uddannelser' lancerer konkrete reformer inden for grund- og ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, men første kapitel, der har overskriften 'Regeringens vision for bedre uddannelser', handler om regeringens grundlæggende uddannelsessyn. 'Regeringens vision er et fleksibelt uddannelsessystem med uddannelsestilbud på et højt fagligt niveau. Uddannelserne skal være relevante i forhold til kompetencebehovene i erhvervslivet og i den offentlige sektor'.

I regeringens vision er det med andre ord de såkaldte aftageres behov, der - direkte eller indirekte - skal definere indhold og mål i uddannelserne.

Det er nemlig et hovedargument for regeringen, at 'samfundets investeringer i uddannelse kun giver det nødvendige afkast i form af vækst og velfærd, hvis der er et tæt samspil mellem det samlede uddannelsessystem, universitets- og sektorforskning og erhvervslivet'.

Derfor skal 'det faglige niveau på de enkelte trin i uddannelsessystemet sikres. En utilstrækkelig faglighed på ét trin må ikke resultere i frafald på det næste uddannelsestrin'. Der skal således være 'sammenhæng og progression i de faglige krav på langs af hele uddannelsessystemet'.

Uddannelse for vækstens skyld

Regeringen anfører, at 'Bedre uddannelser' skal 'ses i sammenhæng med regeringens vækststrategi 'Vækst ned vilje'', der er udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet.

'Regeringens vækststrategi 'Vækst med vilje' fremhæver et uddannelsessystem i top som afgørende parameter for at sikre vækst og velfærd. Danmarks konkurrenceevne vil i høj grad afhænge af, om uddannelserne kan leve op til kravene om øget faglighed og kvalitet samt faglig progression - målt med internationale og ikke mindst EU-standarder. Samfundet og erhvervslivet er afhængige af medarbejdere, der kan anvende og formidle viden og omsætte ny viden til innovation'.

Erhvervsperspektivet er således ikke til at tage fejl af, men regeringen nævner faktisk, at uddannelsesinstitutioner i Danmark har kulturelle, demokratiske og eksistentielle opgaver. Dog kun med meget få sætninger, og kun med forbehold.

'De grundlæggende almene, sociale, kulturelle og personlige kompetencer skal tilgodeses, og de faglige krav, det faglige niveau og de relevante kompetencer skal konstant udvikles. Uddannelsesudbuddet skal konstant tilpasse sig de strukturelt betingede kompetencekrav i dansk erhvervsliv'.

Vægtningen er klar: De bløde værdier skal 'tilgodeses', mens de fag-faglige færdigheder 'konstant skal udvikles' og 'konstant skal tilpasse sig' erhvervslivets kompetencekrav.

Regeringen mener desuden, at uddannelsessystemet skal bidrage til, at vi i Danmark kan 'fastholde værdier som ytringsfrihed, ligeværd, tolerance og demokrati'.

Men det er en pointe, der tilsyneladende er så sekundær for regeringen, at den ikke er kommet med i den forkortede udgave af handlingsplanen, som er beregnet for offentligheden.

Initiativ, mod og entusiasme

Regeringen mener endvidere, at uddannelsesinstitutionerne skal udstyre eleverne med sociale og personlige kompetencer som 'initiativ, mod, entusiasme og lyst til at lære nyt'.

Ikke så meget for at give børnene og de unge indsigt og redskaber, som de kan bruge, når de skal tage kritisk stilling til samfundet og deres eget liv, men mere så de kan hænge fast i det lyntog, som arbejdsmarkedet i regeringens øjne er.

'Med den hast, hvori ny viden skabes, er det afgørende, at alle har et grundlæggende fundament af almene, personlige og sociale kompetencer, herunder lysten og evnen til at videreuddanne sig. Det bliver stadig mere vigtigt at kunne tilegne sig nye kompetencer - både inden for ens eget fag og i kombination af forskellige fagområder'.

Også den forrige regering ville effektivisere uddannelsessystemet - på folkeskoleområdet blandt andet ved hjælp af Klare Mål.

Men daværende undervisningsminister Margrethe Vestager sørgede altid for at udmelde det, hun selv kaldte sit parallel-budskab, nemlig at nok skal fag-fagligheden styrkes, men skolerne må ikke glemme de bløde værdier.

'Jeg er sådan set enig i den risiko, der ligger i overfokusering på det faglige, hvis man ikke samtidig drøfter og også sætter ord på, jamen hvad vil det dog sige at have alsidig personlig udvikling. Hvis det bliver glemt, så går man på kompromis med formålsparagraffen, som netop efter min mening er meget vidtskuende, fordi den faktisk favner hele barnet og mange forskellige dimensioner i dannelsesprocessen', sagde hun i et interview i Folkeskolen (nummer 50, 2000).

Det nye ved den nye regering er, at den toner rent flag: 'Uddannelsessystemet skal kunne indfri aftagernes forventninger om medarbejdere med relevante kvalifikationer og kompetencer'.

Uddannelse giver vækst

I handlingsplanen 'Bedre uddannelser' fremlægger regeringen for første gang et samlet syn på uddannelsessystemet - www.uvm.dk

Uddannelsessystemet skal kunne indfri aftagernes forventninger om medarbejdere med relevante kvalifikationer og kompetencer