Det tog ikke Beate Hastrup mange dage at finde ud af,

at den lille mørke fyr i hendes nye 1. klasse var god til at læse.

Rigtig god. 'Han kommenterede ting, han havde læst på tekst-tv,

og sagde for eksempel, at det var frygtelig synd, det der skete for statsministeren.

Jeg lovede mig selv, at han ikke skulle komme til at kede sig i klassen',

fortæller Beate Hastrup.

Hun er lærer på Hedegårdsskolen i Ballerup, hvor hun

har arbejdet i 30 år. De seneste fem år har hun kørt

værkstedsundervisning i sin klasse, og de erfaringer bidrager hun

med i en ny bog om, hvordan man som lærer kan udfordre højt

begavede elever. (Folkeskolen nummer 45/2000. Redaktionen).

Bulqas er et af de meget begavede børn. Han adskiller sig fra de

andre elever i klassen ved dels at være søn af en somalisk

familie, der flygtede til Danmark i 1980'erne. Dels er han en fremragende

læser - en læsegepard, som Beate Hastrup kalder ham.

Tre år gammel læste han selv godnathistorier, og inden han

kom i skole, kunne han læse alt. I dag er han 12 år og læser

1.500 ord i minuttet - langt mere end de fleste af hans jævnaldrende.

Han interesserer sig levende for samfundet og har en almenviden om for

eksempel EU, der svarer til niveauet for en elev i 9. klasse.

Bulqas har selv lært sig at læse. Han studerede børnenes

navneskilte i vuggestuen og sammenlignede i en uendelighed skilte og varer

i supermarkedet. Alt, der indeholdt bogstaver, interesserede ham. Bulqas selv sammenligner det med måden, han har lært sig selv

engelsk på.

'Det er ikke så svært. Jeg så engelske film, og

der skriver de jo nedenunder, hvad de siger, på dansk. Så

lærer man hurtigt, hvad det engelske ord betyder, fortæller

han.

Udfordres hele tiden

Ifølge Beate Hastrup er det alligevel lykkedes at udfordre Bulqas

fagligt, fordi stort set hele undervisningen sker på værkstedsbasis

og på et niveau, der er tilpasset hver enkelt elev.

Sådan har det været siden 1. klasse, og her i 6. klasse er

Beate Hastrup stadig meget begejstret for de resultater, lærerteamet

får med eleverne. Ikke mindst når det handler om at tilgodese

Bulqas og de udfordringer, han har brug for.

'Grupperne er selvstyrende og tager selv ansvar for det, de skal

lære. De arbejder, fordi de har sat sig et mål, og har hele

tiden en deadline. For Bulqas betyder det, at han sjældent keder

sig. Vi har for eksempel ikke fælles læsebog. Børnene

læser på det niveau, de er på, og i øjeblikket

læser Bulqas 'Hobitten'. Hvis han fik almindelig klasseundervisning,

er jeg ikke i tvivl om, at han hurtigt ville kede sig bravt og miste lysten

til at lære. Med den læsehastighed, han har, ville han jo

være i stand til at læse en lektie i frikvarteret på

vej fra gården til klasseværelset. Det er der ikke megen udfordring

i', siger Beate Hastrup.

Kender eleverne bedre

Hun er en varm fortaler for værkstedsundervisning i klassen. Det

styrker sammenholdet blandt eleverne og giver læreren en langt bedre

mulighed for at lære hver enkelt elev at kende på en anden

måde, end den traditionelle katederundervisning indbyder til.

Beate Hastrup opfatter sig selv som konsulent i klassen og arbejder koncentreret

med én gruppe ad gangen. En uge kan hun sidde hos læsegruppen,

en anden uge er det stavegruppen, der får hendes opmærksomhed.

'45 minutter koncentreret om seks elever giver syv effektive minutter

per elev. Jeg ved nøjagtigt, hvor hver enkelt elev er fagligt,

og det betyder, at jeg kan sætte nogle klare mål for dem.

Når jeg for eksempel læser med Bulqas, har jeg andre mål

med ham, end jeg har med den elev, der er på læsekursus. Når

de arbejder med emner, sørger jeg for, at han vælger nogle

bøger med højere lix og større sværhedsgrad.

Men jeg kender også hans svage sider og ved, hvad han skal arbejde

med. Han er for eksempel ikke særlig motorisk stærk',

siger Beate Hastrup.

Styrker fællesskabet

Klassens lærerteam er meget opmærksom på aktiviteter,

der styrker fællesskabet, fordi eleverne arbejder så meget

i selvstyrende grupper. For eksempel fælles oplæsning i klassen,

drama og skovture.

Og eleverne trives med hinanden og er meget tolerante. Derfor har Bulqas heller aldrig fået rollen som nørd i klassen

trods sin store videbegærlighed og boglige evner. En risiko, som

højt begavede børn ofte løber, fordi de skiller sig

ud fra de andre.

'I de første skoleår brugte klassekammeraterne Bulqas,

når de havde brug for hjælp til svære ord. Nu bruger

de ham som et omvandrende leksikon, hvis de mangler svar på et spørgsmål.

Og det får de lov til. Men han har også svagheder, som han

skal have hjælp til. Eleverne bruger ham til de styrkesider, han

har. Og han bruger dem lige så meget'.

Birgitte Avnesø er freelancejournalist