Udvikling kræver afvikling, lyder en konklusion i den rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) skrev om Vestre Skole i Middelfart for et år siden. Skolen - og dermed lærerne - har for mange bolde i luften, konkluderede Eva.

Sådan er det stadig. Og sådan bliver det måske ved med at være. Alligevel er der sket flere ændringer efter Evas besøg. Eva har kickstartet lærere og ledelse, så de nu ser mere kritisk på den måde, de arbejder på.

'I princippet havde vi ikke behøvet Eva til at hjælpe os i gang. Men det er svært at stille sig selv de rigtige spørgsmål. Det kræver friske øjne udefra. Dem kom Eva med, og det drager vi nytte af i dag', siger Bendte Jepsen.

Hun er en af de tre lærere, som for et år siden fortalte i Folkeskolen, hvordan det var at have besøg af Eva (nummer 25/2001). De tre lærere var tilfredse, fordi de havde fået tid til at gå i dybden med forskellige emner, og fordi evalueringen viste sig at være meningsfyldt.

'Vi følte, at det var gode øjne, der så på os. Eva-folkene var kompetente, og de havde sat sig godt ind i vores tilbagemeldinger. Vi følte, at de kendte skolen, da de fremlagde rapporten', siger en anden af lærerne, Jens Nørgaard.

De tre lærere er også tilfredse med det år, der er gået siden. Godt nok er det ikke blevet til så meget med afviklingen. Indtil videre er kravet om en årlig virksomhedsplan det eneste, der reelt er skåret væk. Nu skal skolen kun aflevere en plan til forvaltningen hvert andet år.

Lærerne havde tidligere selv fortalt forvaltningen, at der ikke var nogen mening i at udarbejde en ny virksomhedsplan, før den gamle var evalueret. Men dengang talte de for døve øren. 'Der skulle åbenbart en rapport fra Eva til, før vi blev hørt', konstaterer Bendte Jepsen.

Fokus på få emner

På grund af Evas besøg fik lærerne tid til at snakke et emne som teamsamarbejde grundigt igennem. Den fremgangsmåde har de for alvor taget til sig.

'Vi prøver at tilrettelægge vores pædagogiske møder, så vi ikke først skal igennem en masse meddelelser, som vi lige så godt kan få på skrift. I stedet begrænser vi os så vidt muligt til et eller to emner, som vi så kan fordybe os i', siger den tredje lærer, Bodil Alexandersen.

Ofte foregår debatten i pædagogisk råd i grupper, for så kan alle komme til orde.

'Vi har ikke ændret hele vores mødekultur på én gang, men vi er enige om, at vi har taget et skridt i den rigtige retning', tilføjer hun.

'Vi er hele tiden bevidste om, at et emne kan kræve mere tid, end vi umiddelbart har sat af. Det er vigtigt med en ordentlig debat, så alle føler, at en diskussion er meningsfyldt', siger Jens Nørgaard.

En konkret forandring er evalueringen af de årlige klasseuger, hvor lærerne bryder det normale skema op og underviser i et fælles emne.

'Nu tager vi os tid til at evaluere hver enkelt klasseuge. Tidligere var den ét punkt ud af syv, og så blev evalueringen derefter. Vi kunne ikke bruge den til noget, fordi vi skulle skynde os til næste punkt', husker Bendte Jepsen.

Som noget nyt deltager skolens ledelse nu også i et par teamsamtaler om året, og her går tanken om at fokusere på et bestemt emne igen.

'Fokuspunkterne afhænger af, hvad der er godt for lige netop den klasse, som et team har. Måske har vi brug for at snakke med ledelsen om, hvordan vi skaber en fælles holdning til en urolig elev, eller hvordan vi kommer videre med læsningen', siger Jens Nørgaard.

De nye arbejdsmetoder betyder dog ikke, at lærerne på Vestre Skole pludselig har fået tid nok.

'Så langt når vi aldrig. Vi vil altid være begrænset i tid, fordi møderne foregår efter en lang arbejdsdag', siger Bodil Alexandersen.

Plads til arbejdsborde

Under evalueringen af teamsamarbejdet på Vestre Skole fik frustrationerne over ventetid og manglende arbejdspladser i de gamle skolebygninger frit løb. Det har hjulpet.

'Vi har ikke fået nye lokaler, men vi har ryddet op og flyttet rundt, så der blandt andet er blevet plads til arbejdsborde i pædagogisk værksted. Samtidig skiftede vi sofaer og sofaborde på lærerværelset ud med regulære borde og stole, som er til at holde ud at arbejde ved. Vi prøver at gøre, hvad vi kan med de lokaler og de penge, vi har', siger Bodil Alexandersen.

Eva pegede også på, at samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne i skolefritidsordningen haltede. Derfor søgte skolen penge fra en kommunal udviklingspulje til at gøre noget ved problemet.

'Det betød, at vi fik tid til at snakke sammen om, hvorfor vi så skævt til hinanden, og hvad vi forventer af hinanden. Resultatet er, at vi nu kan arbejde sammen uden at være skeptiske over for hinanden. Vi er for eksempel begyndt at lave en fælles fastelavnsdag for de små elever frem for at holde hver sin', siger Bendte Jepsen.

Svært at vælge fra

Når der stadig er mange bolde i luften på Vestre Skole, hænger det sammen med pressens og politikernes store interesse for folkeskolen, mener de tre lærere.

'Vi kan ikke få ro til at indarbejde et indsatsområde, før der kommer krav om, at der skal ske noget nyt. Men det er både svært og ømtåleligt at smide noget af det gamle væk. Det kan jo være en kollegas hjertebarn, vi vil ofre. Samtidig vil ledelsen gerne have, at der er gang i mange ting på skolen. Selvfølgelig kan vi ikke blive ved med at læsse på, men debatten om, hvad vi skal skære væk, har vi til gode', siger Jens Nørgaard og forsikrer, at diskussionen kommer.

Vestre Skole har overvejet, om den kunne skære ned på skole-hjem-samarbejdet, som skolen traditionelt har gjort meget ud af. Men en undersøgelse blandt forældrene i foråret viste, at de er meget glade for alt det materiale, skolen sender hjem til dem.

'De bruger det blandt andet til at forberede sig til forældresamtalerne, så det er ikke her, vi skal skrue ned for blusset', siger Bodil Alexandersen.

Måske kan lærerne skaffe sig af med nogle af de mange bolde ved at være mere bevidste om, hvornår et indsatsområde har udviklet sig til en daglig rutine.

'Nu ved vi, at vores forældresamarbejde kører fint. Derfor behøver vi ikke bruge så meget tid på at udvikle det lige nu', siger Bendte Jepsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Evas pilotprojekt

Vestre Skole blev sammen med de andre skoler i Middelfart Kommune evalueret sidste år. Det skete i et pilotprojekt under det dengang nye Danmarks Evalueringsinstitut (Eva). Også skolerne i Hirtshals blev evalueret.

Formålet var at hjælpe de to kommuner med at kvalitetsudvikle skolerne. Samtidig gav det Eva mulighed for at afprøve og udvikle evalueringsmetoder.

Kommunerne deltog frivilligt, men i dag kan kommuner og skoler ifølge loven om Eva ikke sige nej tak til at blive evalueret.