Bevar os vel

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange drømmer om et liv langt væk fra skolen,

hvor at være kreativ gi'r plads i solen,

og når Rollo, King og Olsen og så mange

får berømmelse, fordi de synger sange,

og Niels Hausgaard og Kim Larsen, Flemming Jensen,

og Finn Nørbygård har taget konsekvensen

og er blevet kendte og har karriere,

blot fordi de vist engang var skolelærer',

ja - så er vi sørme fler' med potientale

til at finde skolegerningens finale.

Og hvad sku' vi så, hvis ellers at vi turde?

Drømmen længe leve. Tænk jer, hvis vi gjorde

elastikspring - altså uden elastikken -

og måske også blev noget ved musikken?

For det ku' man nemlig læse her i bladet,

at en del af dem, der nu står og bli'r badet

i lidt spots og rampelyset på en scene,

var først lærere, og derfor må man mene,

at en lærers job er netop kunst-udfoldning

blandet lidt med entertainment, underholdning.

Man skal afgjort være lidt af en spradebasse

for at få opmærksomheden i en klasse,

som er vant til playstation og parabolen,

fjernbetjening - og her blegner altså skolen,

så vi må jo ikke være kedelige.

Det er dog det værste om os, børn kan sige.

De er vant til, at der skiftes tit programmer,

hvis man keder sig, og kedsomhed gi'r jammer,

som vi lærere ta'r til os - og kritikken

den bevirker, at vi griber til komikken.

Så med efterhånden mange år på bagen

er talentet pudset af. Sig nærmer dagen,

hvor éns gennemgang af verber, substantiver

er så morsom, at det netop adgang giver

til det store publikum og Billed-Bladet.

Hip hurra for, hvad vi kan i lærerfaget.

Fru Fischer

Powered by Labrador CMS