Herinde havde vi botanik. Vi ville så gerne have seksualundervisning. Nu mener de andre, at det blev mig, der fremsatte vores ønske, fordi jeg havde størst behov for undervisningen', griner Birgit Nielsen.

Grinet smitter blandt de gamle klassekammerater. For humøret er højt, da de 16 efterhånden modne piger bliver vist rundt på den tidligere Christiansgade Pigeskole i det centrale Århus sammen med fru Haaning, deres klasselærer. Det er 50 år siden, at de gik ud af skolen, de fleste efter en veloverstået realeksamen.

Den frimodige omgangstone bunder i, at damerne kender hinanden godt. De har mødt hinanden hvert år lige siden. En tradition, fru Haaning satte i gang. Det var også fru Haanings fortjeneste, at pigerne ikke havde kontroverser i skoletiden. Hun tålte ikke det, man i dag kalder mobning. 'Jeg husker engang, vi spillede langbold i skolegården. En af de andre kunne ikke ramme bolden, og så sagde jeg, at ramme ved siden af også er at ramme. Fru Haaning bad mig straks om at sætte mig over på bænken. Jeg kunne ikke se, at jeg havde gjort noget forkert, men bagefter forklarede hun mig, at man ikke håner andre. Hun ville ikke have, at vi mobbede hinanden', siger Inge Merete Sørensen.

Lærere delt i køn

Damerne går ned i kælderen, hvor de havde håndgerning med fru Haaning. Det var lige efter krigen, og det kneb med råvarer. Der var kun garn til, at de hver kunne strikke én strømpe, mindes de.

Ovenpå ligger lærerindernes gamle lærerværelse. De mandlige lærere holdt til på første sal.

'Jeg kan ikke forklare, hvorfor vi var delt i køn. Det var noget underligt noget, men først med tiden begyndte vi at blande os', fortæller Birgit Haaning.

Gode, velopdragne børn

'Er det her gymnastiksalen? Den lå da i kælderen'.

Tvivlen nager Elsa Johansen. Men den er god nok.

I dag huser den gamle pigeskole en afdeling af Århus Købmandsskole, som har lagt en etageadskillelse ind der, hvor pigerne dinglede i tove og ribber.

'Det var en rigtig god skole. Vi gjorde, hvad der blev sagt, men vi elskede også vores lærere. Vi lærte, at det var for vores egen skyld, at vi gik i skole. Når fru Haaning havde et ærinde i timen og bad os sidde stille imens, så gjorde vi det', fortæller Inge Merete Sørensen.

'Ja, det var pærelet at være lærer dengang. Pigerne gik i flinkeskole, og de passede deres ting. Det var gode, velopdragne børn. De var ikke så forkælede dengang', siger Birgit Haaning.

Det spillede også en rolle, at en realeksamen var nok til at få en uddannelse i erhvervslivet. 'Det var et offer for mange af forældrene at lade pigerne gå i skole så længe. De kunne være gået ud af skolen to-tre år tidligere, så når de fik lov at tage realeksamen, skulle de naturligvis lave deres skolearbejde ordentligt', siger Birgit Haaning.

Forplantningens gåde

Selv om pigerne efterlyste seksualundervisning, var det så som så, hvad de lærte om forplantningens gåde i skolen.

Deres mandlige botaniklærer afviste at tage sig af emnet overhovedet. Først da de året efter fik en lærerinde, lærte de om evnen til at formere sig.

'Hun fortalte os om haren og sagde, at sådan var det også med os mennesker. Nærmere kom vi det ikke', fortæller Birgit Nielsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist