Sigøjnerbørn får ny chance i skolen

Tjekkisk projekt hjælper sigøjnerbørn til at få en bedre skolegang

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Højt oppe på væggen i klasseværelset hænger Vaclav Havel i glas og ramme. Han ser alvorlig ud, men er nok alligevel tilfreds med det, han ser. Lærer Ivana Sitteova er i gang med en time i tjekkisk med en 3. klasse. Børnene sidder omkring et stort rundt bord og er i gang med en leg, der handler om at lære nye ord og lave små historier med dem. Der er otte elever, halvdelen af dem er sigøjnere - eller romaer, som det også hedder - og lærerens højre hånd. Skolen i Prag er en specialskole for børn med problemer eller mentale handicap. Men i Tjekkiet er specialskolerne godt fyldt op med sigøjnerbørn, der slet ikke burde være der. I visse regioner er helt op til 75 procent af sigøjnerbørnene sendt i specialskoler.

Ond cirkel skal brydes

'De er havnet i specialskolerne, fordi vi her i landet har haft en tradition for, at problemer skal gemmes væk. Sigøjnerbørnene er faldet igennem i de test, der afgør, om de er egnet til en almindelig skole eller ej. Men de er sandsynligvis faldet igennem, fordi prøverne har en kulturel og social slagside, altså har handlet om ting, der er fremmed for sigøjnerbørnene og den kultur, de kommer fra. Det kan også være, de har sprogproblemer, for hjemme taler de romani, mens tjekkisk ofte er deres andet sprog', siger Vaclav Sneberger. Han er koordinator i et projekt, hvis mål er, at de fejlplacerede børn skal sluses over i de almindelige skoler. Med Vaclav Snebergers ord så mærkes børnene på specialskolerne for resten af livet. Deres faglige niveau er lavere, og ingen regner rigtigt med, at de kan ret meget. Hvis de fejlplacerede sigøjnerbørn fortsætter i specialskolerne, er der en stor risiko for, at de ikke får mere end ni års skolegang og dermed får et liv, der ligner deres forældres. Sigøjnerne i Tjekkiet har ofte store økonomiske og sociale problemer, og diskrimination er bestemt ikke ukendt.

Holdningsændring

Ivana Sitteova er en af de lærere, der skal føre projektet ud i livet. Skolen, hun arbejder på, er en af fire skoler i Tjekkiet, der er med i projektet, der kaldes 'Step by Step'. Ivana Sitteova fortæller, at hun først og fremmest har arbejdet med sin egen holdning til sigøjnere. Indset at ordet 'sigøjner' ikke nødvendigvis er synonym med 'problem'.

'Jeg har været på kursus sammen med de andre lærere i projektet. Vi har fået et indblik i sigøjnernes kultur og de livsvilkår og problemer, de har. I den forbindelse er samarbejdet med assistenten en stor hjælp', siger Ivana Sitteova.

Hendes skole har to sigøjnere tilknyttet som lærerassistenter. En af dem er Edita Horvathova.

'I timerne skal jeg hjælpe børnene, hvis der er noget, de ikke forstår. Det kan være et nyt ord, som de kun kender på romani-sproget. Men jeg er i tæt kontakt med familierne, som jeg ofte besøger, for at tale om det, der nu måtte ligge dem på hjerte. Familierne har en del sociale og økonomiske problemer og kan ofte ikke hjælpe børnene med lektierne', siger Edita Horvathova, der derfor også træder til med lektiehjælp.

Samarbejde med forældre

Edita Horvathova er i høj grad bindeleddet mellem klasseværelset og hjemmene. Hun mener, at forældrene har mere tillid til hende, fordi hun også er sigøjner.

Både lærer og assistent er meget opmærksomme på, at kontakten til hjemmet ikke bare skal handle om problemer. Forældrene skal også have at vide, at deres poder gør fremskridt i at læse, er gode til at synge, eller hvad det nu måtte være.

'Vi får gode tilbagemeldinger fra forældrene, de viser mere interesse for deres børn. Mange af forældrene har ikke megen skolegang og har derfor ikke mange ambitioner for deres børn. Vi skal fortælle og vise dem, at deres børn godt kan noget, motivere dem til at have ambitioner på børnenes vegne', mener Ivana Sitteova.

Nogle forældre har hidtil reageret vredt, men affundet sig med, at deres børn skulle på specialskole. Men mange forældre har også godtaget det, fordi de mente, at det ville være godt for deres børn at være sammen med så mange andre sigøjnere, og samtidig har forældrene været bange for, at deres børn ville blive drillet eller diskrimineret, hvis de kom i en almindelig skole, hvor sigøjnerne er i klart mindretal.

Fritidsklubben

Projektet har også ført til, at der er oprettet en klub på skolen. Klubben er for alle børn, men det er næsten kun sigøjnerbørnene, der kommer i den.

'Vi laver alverdens ting. Danser, synger, spiller, og måske kommer en af forældrene og fortæller historier', fortæller Edita Horvathova.

Ideen med klubben er at få sigøjnernes kultur ind på skolen, at sigøjnerbørnene og deres forældre skal føle, at deres kulturelle baggrund er velkommen, og at give dem selvtillid.

Ivana Sitteova fortæller, at undervisningen i hendes klasse nærmest har gennemgået en revolution.

'Jeg har været lærer i 13 år og har hele tiden stået foran tavlen og holdt tale. Sådan har vi gjort her i landet, proppet udenadslære ind i hovedet på børnene, selv om de ikke forstod det. Men på vores kursus har jeg lært, at børn kan tilegne sig færdigheder ved noget, som egentlig er leg. I begyndelsen tvivlede jeg på, at det virkede, men så opdagede jeg, at eleverne blev mere selvstændige, og på deres spørgsmål kunne jeg jo se, at de lærte noget'.

Gode resultater

Projektet kører nu på tredje år, og resultaterne er begyndt at komme. Børnenes faglige niveau er steget. I matematik er 73 procent og i tjekkisk 54 procent af eleverne kommet op på samme faglige niveau som eleverne i de almindelige skoler.

'Altså kan det lade sig gøre, og vi vil fortælle det til hver en krog af landet, så alle kan se, at vi kan gøre noget for de børn, der er kommet i den forkerte skole', siger Vaclav Sneberger. Han håber, at nogle af børnene kan sluses over i almindelige skoler ved næste skoleårs begyndelse eller i 2003.

Det er Sorosfonden, der økonomisk holder projektet i live. Men udførelsen sker i samarbejde med det tjekkiske undervisningsministerium. Her har man taget ved lære og ansat sigøjnere som assistenter på mange andre specialskoler.

Step by Step-projektet er også sat i gang i specialskoler i Slovakiet, Ungarn og Bulgarien. Læs mere på www.issa.nl

Powered by Labrador CMS