Debat

En rigid overenskomst

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Helen Sørensen (Folkeskolen nummer 26-27) efterlyser åbenbart nogle konkrete selvstændige mærkesager, som jeg ikke har tilkendegivet klart nok, omkring folkeskolen. Det vil jeg meget gerne gøre i det følgende:

Det er som sagt, som Helen Sørensen selv udtrykker det, et prioriteringsspørgsmål, hvordan man kan få mere for skattekronerne. Jeg vil stadigvæk fastholde, at selve lærernes overenskomst er alt for rigid i forhold til, hvad den kunne være. Ganske vist er jeg godt klar over, at der findes et bilag fra 1999, som man ikke bruger nok i selve udførelsen, og som burde skabe en større fleksibilitet, og den bliver også udført nogle steder, men åbenbart ikke nok.

Så derfor vil jeg stadigvæk hårdnakket påstå, at man godt kan løse op for selve overenskomsten, og at lærerne skal bruge lidt mere tid til det, som de er uddannet til - nemlig at undervise børn.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Konkrete forslag, som jeg kunne tænke mig at implementere i selve undervisningen, er jo som sagt bevægelsestid, som jeg er fortaler for, og det behøver ikke at være dyrere og behøver ikke flere timer. Det er et spørgsmål om, at man eksempelvis deler tiden op, så man kan have et kvarter tre gange om dagen eller en halv time og så et kvarter, alt afhængig af hvordan man planlægger det. Det er meget vigtigt, at vi får implementeret bevægelsestid i et nyt folkeskoleforlig, og det har Ulla Tørnæs intet om i det forslag, som har været lagt på bordet.

Jeg forstår heller ikke helt Helen Sørensens udtalelse om, at politikerne bør interessere sig bredere for prioritering imellem velfærdsydelserne. Jeg vil tværtimod sige, at det er lige netop det, politikerne gør, og det er lige præcis det, vi gør i Dansk Folkeparti - nemlig prioriterer velfærdsydelserne, så man tilgodeser både de ældre og børnene i vores velfærdssamfund. Hvis dette ikke bliver opretholdt, vil vi ikke have et velfærdssamfund om nogle få år. Så jeg synes ikke, at den udtalelse er så relevant, specielt ikke i denne forbindelse, som har med folkeskolens prioritering at gøre indbyrdes imellem lærere, fagforeninger og prioritering af selve fagrækken.

Louise Frevert

Dansk Folkeparti