I New Zealand underviser lærerne 985 timer per år, mens det i Danmark kun bliver til 644 timer. Dermed leverer OECD, der er de industrialiserede landes samarbejdsorganisation, skyts til de danske kommuners kamp for at få lærerne til at undervise mere, hed det i sommerferien i Morgenavisen Jyllands-Posten. Tallet 644 timer er Finansministeriets gamle anslåede gennemsnit fra den overenskomst, som udløb i 2000. Både Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening vurderer, at det tal er noget højere i dag - KL siger 658 timer per lærer i gennemsnit, mens DLF siger 670. New Zealand fremhæves ofte for sit fremsynede skolesystem. Her underviser lærerne i de yngste klasser gennemsnitligt 985 timer, og på de ældre klassetrin 930 timer. Men det er måske værd at kaste et blik på den newzealandske idyl:

I de seneste 16 måneder har PPTA, den newzealandske lærerforening for secondary school, hvor eleverne begynder i 12-13-års-alderen, ligget i strid med regeringen om ny overenskomst. Et af overenskomstkravene har været et loft på det undervisningstimetal, lærerne kan pålægges. Senest blev en storstrejke afblæst i sidste øjeblik, da et flertal af lærerne accepterede at fortsætte forhandlingerne i et voldgiftssystem. Men lærerne boykotter fortsat alle møder efter klokken fem om eftermiddagen.

Lærerne flygter til andre lande

Sidste år konstaterede PPTA, at en tredjedel af de lærere, der var begyndt at undervise i secondary school i 1999, enten havde forladt faget eller var rejst væk til bedre løn og bedre arbejdsforhold i andre engelsktalende lande.

Regeringen anerkender både den enorme lærermangel, og at den arbejdsbyrde, lærerne pålægges, er blevet et problem. I det overenskomstforslag, som senest er blevet stemt ned, har regeringen tilbudt garanti for tre timer om ugen uden elever i løbet af skoletiden i år, fire næste år og en hensigtserklæring om fem elevfri timer i 2005. Newzealandske lærere forventes at være til stede på skolen, når eleverne er det, det vil sige fra skolen åbner om morgenen frem til frokost og igen efter frokost, til eleverne får fri. De fleste har indlagt et par skemafri timer, men på grund af den voksende lærermangel bliver disse timer uge efter uge inddraget til vikararbejde.

Tomorrows' Schools hed det ambitiøse program, som den newzealandske regering gennemførte i 1989. Al undervisning blev langt mere individualiseret og vægten på individuel rådgivning, både fagligt og socialt, øget. Eleverne producerer langt flere indviduelle projekter, som skal bedømmes, hvor det newzealandske skolesystem for 10-15 år siden var præget af ensartede standardtest. Samtidig er der kommet krav om, at den lærer, der leder den enkelte afdeling, for eksempel matematikafdelingen, skal observere hver enkelt matematiklærers undervisning mindst en gang årligt, hvilket kræver tid til både forberedelse og efterkritik af begge parter hver gang.

Uoverkommelig arbejdsbyrde

PPTA gennemførte for halvandet år siden en undersøgelse blandt secondary school-lærere. Newzealandske skoler har åbent 38 uger om året. Gennemsnitligt havde de adspurgte en arbejdsuge på 52 timer inklusive ekstra undervisningstilbud om eftermiddagen, forberedelse og efterbehandling af undervisningen. 5,4 procent af dem mente ikke, at arbejdsbyrden var noget problem. 63,4 procent oplevede arbejdsbyrden som uoverkommelig på tidspunkter i løbet af året. 20,1 procent oplevede den som uoverkommelig det meste af tiden. Halvdelen af lærerne følte, at arbejdsbyrden forhindrede dem i at udføre deres arbejde ordentligt.

PPTA spurgte også lærerne, hvilke ændringer de følte kunne afhjælpe problemerne. Det mest populære svar var kravet om et loft over antallet af undervisningstimer, som altså nu er sendt til forhandling i et voldgiftssystem.