Debat

Prioriteringsdebat ønskes

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Louise Frevert fra Dansk Folkeparti (DF) slår i Folkeskolen nummer 25 fast, at DF hverken er gift eller forlovet med Venstre. Det skrev jeg heller ikke i mit indlæg i uge 24, men derimod at I var venner - i politisk forstand forstås! Jeg undskylder, hvis det er forkert.

Tværtimod tilkendegiver Louise Frevert, at DF har sine helt selvstændige mærkesager omkring folkeskolen. Hvad indholdet heraf er, får vi ikke direkte at vide i dette indlæg. Det kunne dog se ud, som om DF mener, at bare man indsnævrer brugen af lærernes kompetencer til for eksempel undervisning af børn i 1. til 3. klasse, så vil vi kunne undervise meget mere, for så vil vi ikke 'behøve al den forberedelsestid'. Hvad med at tage orlov fra Folketinget, Louise Frevert, et halvt års tid og tage et vikarjob i folkeskolen. Jeg kan garantere for, at udsagnet 'al den forberedelsestid' så vil stå i et noget andet lys! Louise Frevert siger, at vi har et dyrt skolevæsen, og at det ikke fungerer optimalt. Jeg vil godt gentage: For en milliard danske skatteyderkroner kan danskerne få 30-35 kilometer motorvej eller fem-seks nye jagerfly eller fem-seks folkeskoler med 400 elever i ti år!

Jeg kunne ønske mig, at politikerne ville interessere sig bredere for prioritering imellem velfærdsydelserne. Jeg sætter også spørgsmålstegn ved forskellige undersøgelser, der angiveligt skulle vise, hvor dyrt og dårligt det står til med dansk skole. Ofte er sammenligningsgrundlaget i kategorien 'Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald?'

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Som kredsformand diskuterer jeg gerne mulige måder at få mere for pengene for i folkeskolen, men afsættet bør være stigende elevtal og indhold anno 2002. Og ja, jeg medvirker også gerne i at få gjort en god skole endnu bedre!

Helen Sørensen

kredsformand for Herningegnens Lærerforening