Det ville være velsignet, om hovedstyrelsen ville forholde sig til virkeligheden og ikke give medlemmerne oplevelsen af, at lovgivningen siger ét, og derefter fylder vi selv oveni.

Jeg har netop genlæst DLF's politik på indskolingsområdet. Undskyld, men hvad tænker I på? Er det virkelig meningen, at tillidsrepræsentanter ude på skolerne skal manøvrere i et felt af politisk korrekte DLF-holdninger og -politik, folkeskoleloven, kommunale værdier og lokal skolepolitik, lokale overenskomster og diverse udlægninger af samme og ikke mindst kollegernes opfattelse af, hvad meningen er med helhedsskolen og pædagogernes medvirken?

Det er ikke sært, at billedet virker mudret.

Vi har tilsyneladende i foreningen folk, der definerer vores pædagogiske holdninger uden smålige hensyn til, at erfaringerne på gulvet kan pege i helt andre retninger, og vi har dygtige forhandlere rundt i kredsene, som arbejder for at skaffe lærerne gode arbejdsvilkår, og så har vi de mange, centralt og decentralt, der forholder sig kritisk til pædagogisk bragesnak.

Desværre sker der let det, at de dygtige forhandlere identificeres med pædagogiske holdninger, som de af politiske grunde er loyale over for, men ikke altid deler. Vi kan selvfølgelig give udtryk for pædagogiske holdninger fra foreningens side, men når disse bliver til politik, mudres vandene, for det, vi skal forholde os til, er den skolepolitiske virkelighed. Så længe DLF går foran og definerer pædagogisk korrekthed, vil den enkelte lærer i alt for høj grad føle, at det er hende/ham, der er bærer af aben. Foreningen er ikke tydelig i sine meldinger, når den politiske virkeligheds behov blandes med, hvad den gerne vil pædagogisk.

Vi kan rådgive, vi kan synes, vi kan mene, men vores ansvar indskrænker sig til så godt som muligt at føre gældende lov ud i livet. Jeg hørte i en fjernsynsudsendelse Jørgen Stampe sige til Morten May, at der ikke var mening i at lære eleverne, hvor de geografiske grænser er, da de jo alligevel ændres. Se, det er en udmelding, der vil noget, i en tid hvor stadig flere er blevet opmærksomme på, at danske elevers viden ligger på et ret lavt niveau. Skal DLF gå foran med at vedligeholde dette?

Har det noget at gøre med 'de benhårde bløde værdier'?

Disse kan faktisk udvikles sammen med solid viden om verden. Derimod er det skidt, hvis de går i stedet for.

Elever samler altså ikke selv relevant viden, når udgangspunktet er manglende indsigt.

Min forening har, for at få indflydelse, været imødekommende over for Klare Mål, værdier, F2000, arbejdet med elevernes personlige alsidige udvikling. Resultatet er en deprimerende utilstrækkelighedsfølelse hos rigtig mange medlemmer, for vi kan ikke overkomme det hele, og det opleves, som om vores egen forening står bag.

Fra en grøft peges på virkeligheden på skolerne, fra en anden forhandles dygtigt og kompetent med Kommunernes Landsforening og kommunerne for at få så tålelige vilkår som muligt for os.

Kan man lytte og tale fra grøft til grøft, kan vi se frem til et konstruktivt formandsvalg.

Stine S. Preston

Mølholm Skole

Vejle