Efter at have undervist børn siden 1967, og uden at have skrevet ét eneste læserbrev i Folkeskolen, synes jeg, at det nu er på tide.

I nummer 23 refereres

Niels Egelund for: 'Om der er 15 eller 25 elever i klassen, er fuldstændig lige meget undtagen for én ting, lærernes arbejdsbyrde'.

Som erfaren lærer ved jeg, at også andre faktorer end holdstørrelsen spiller ind. Men det er min erfaring, at cirka 16 elever i en gruppe (boglige fag) er en fin håndterbar gruppestørrelse, hvor eleverne får maksimalt udbytte, og hvor læreren har en chance for at sætte ind med hjælp. Tror Niels Egelund og ligesindede virkelig, at næsten alle privatskoler har maksimum 20 elever i klasserne for sjovs skyld?

I øvrigt finder jeg Niels Egelunds udtalelser ret 'useriøse': 'ikke grund til at give fem flade ører for Tennessee-eksperimentet'.

Er dette professorens niveau, så giver jeg ikke meget for hans seriøsitet. Eftersom en lærer i en given undervisningssituation giver sig selv 100 procent, er det latterligt at påpege, at det er lærernes arbejdsbyrde, der bliver større ved 25 kontra 15 elever i klassen. Medmindre Niels Egelund tænker på stressfaktorerne eller eventuelt lærernes forberedelse/efterbearbejdning af lektionerne. Men det melder historien ikke noget om.

Alt i alt synes jeg, det er bedrøveligt, at så mange fine forskere kan være uenige om klassekvotientens betydning, når vi, der i årevis har stået på gulvet, ved, at et lavere elevtal, alt andet lige, giver bedre resultater for eleverne. Thi ingen elev har glæde af en lærer, der ikke trives!

Jeg vedlægger udklip fra lärernas tidning angående gruppestørrelse.

Erik Frausing

Hästveda, Sverige