1   295

Omsorg, solskin og sødmælk

Mange grønne marker blev skiftet ud med rygende, grå fabrikker fra midten af 1800-tallet og frem. Fattige tjenestefolk og daglejere fra landet strømmede ind til byerne, hvor de boede under mindst lige så dårlige forhold. Ikke mindst børnene levede kummerlige liv.

'I slutningen af forrige århundrede døde en tredjedel af alle børn i København, før de fyldte fem år. Hygiejnen var dårlig, kosten elendig og utilstrækkelig og boligforholdene livstruende. De overlevende børn voksede op i hjem præget af fattigdom, nedslidning, alkoholisme og vold'. Sådan står der i det jubilæumsskrift, der blev udgivet, da Københavns Lærerforenings Kolonier fyldte 100 år i 1999. Lærerne var de første, der fandt ud af at sende de blege, udsultede bybørn på en feriekoloni på landet.

Artiklen fortsætter under banneret

Man var vant til, at børnene faldt i søvn i skolen, fordi de allerede havde arbejdet mange timer, når skolen begyndte. Desuden fik mange slet ikke mad, før de mødte. En sommer fik en lærer den idé at tage en flok skoledrenge med på landet i fjorten dage. De boede på en højskole, og de 60 øre, det kostede per barn i døgnet, blev skaffet ved en indsamling blandt kolleger. Da kolonivirksomheden udviklede sig, fandt man ud af at låne forsamlingshusene, der stod tomme om sommeren, og i 1907 åbnede Kommunelærerindeforeningen sin første selvejede kolonibygning. Kolonivirksomheden voksede sig stor, fordi det var tydeligt, hvor meget et ophold betød for et barn.

'Et ophold på en feriekoloni øgede i betydelig grad barnets mulighed for selv at opleve verden som voksen. Dels fik kolonibarnet nok at spise gennem nogle sommeruger. Dels oplevede det en verden, der gav det andre oplevelser end dagligdagens trøstesløshed', står der i jubilæumsskriftet.

I dag har kolonitraditionen ændret sig. Der er ikke længere så mange børn, der har akut behov for sol og sul. Mange tager med på feriekolonierne, fordi det er fedt at være sammen med jævnaldrende, eller fordi ferien er for lang.

Svær feriekabale

'Børn har typisk syv ugers sommerferie, mens de fleste forældre kun har tre. Det er svært at få den kabale til at gå op. Tidligere kunne man sende børnene på landet til deres bedsteforældre, men i dag arbejder de jo også. Så er feriekolonierne et godt tilbud. Og børnene i dag er jo også meget mere sammen med forældrene. De skal ikke kæmpe om opmærksomheden med 12 andre søskende og en flaske brændevin. Så de har ikke noget imod at få lidt forældrefri', siger forretningsfører fra kolonikontoret Lars Fabricius.

16-årige Martin har været på koloni otte gange. Han er enig i Lars Fabricius' betragtning.

'Forældrene, dem er man altid sammen med. Man vil gerne have et pusterum fra dem. Det er ikke, fordi forældrene er irriterende, men der er bare noget, man ikke kan gøre sammen med dem', siger han i jubilæumsskriftet.

Lars Fabricius understreger, at der selvfølgelig stadig er børn, der har brug for omsorg, solskin og sødmælk, men i dag er kolonierne ikke udelukkende for dem. Alle slags børn tager med.

I andre byer som Aalborg, Odense og Århus kommer børn med særlige behov dog fortsat forrest i køen til kolonipladser. Men de har heller ikke mulighed for at sende nær så mange børn af sted.

Koloniernes udvikling

- De meget store skoleårgange i 50'erne og 60'erne blev kolonivirksomhedens numeriske højdepunkt. Omkring 10.000 elever blev sendt af sted hver sommer, og ventelisterne var lange. Desuden var der i løbet af skoleåret en række svagbørnshold af længere varighed for de børn, der virkelig havde behov for at se andet end hjemmets fire vægge.

- I 1960'erne og 70'erne gik det tilbage for kolonierne. Den almindelige velstandsstigning lettede noget af det sociale pres, der fra starten var koloniernes eksistensberettigelse. Desuden flyttede mange fra byerne og ud i villakvarterer og forstæder.

- I 90'erne er der sket en opblomstring med fornyet, stigende interesse fra både elever og lærere. Københavns Lærerforenings Kolonier sørgede for at sende brochurer ud til alle skolebørn, og feriekolonierne blev mere et tilbud til almindelige børn frem for et fattigdomstilbud. Desuden oprettede de en række temakolonier, der blev meget populære. Først var det idrætskolonier, og så fulgte miljø-, dyre-, billed- og teaterkolonier. Sidste skud på stammen er en sejlerkoloni. Sidste år var 3.172 københavnske skolebørn på feriekoloni.

- Gennem tiden er halvdelen af kolonierne blevet solgt fra, for at der kunne blive råd til at istandsætte de tilbageværende. I dag ejer Københavns Lærerforening 30 kolonier.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen