Over ti år har Københavns Kommune skåret tilskuddet til feriekolonier ned fra 24 millioner kroner til otte millioner. Kolonierne har altså i runde tal en tredjedel af det oprindelige tilskud at gøre godt med. 'Det betyder, at vi er blevet nødt til at øge udlejningen af vores 30 koloniejendomme for at få råd til at finansiere driften af bygningerne. Men nu kan der ikke lejes mere ud. Hvis kommunen skærer yderligere ned på tilskuddet, bliver vi tvunget til at sende færre børn af sted og leje ud i koloniperioderne', fortæller forretningsfører for kolonierne Lars Fabricius.

I øjeblikket har Københavns Lærerforening, der ejer kolonierne, kapacitet til at sende 3.270 børn af sted. I år har de indtil nu modtaget 4.320 ansøgninger fra skoleelever, der gerne vil med. Og der kan stadig nå at komme flere til. Det betyder, at mere end tusind børn vil få afslag på deres ønske. 'Men vi får næsten altid nogle afbud, så reelt plejer der at være omkring 700 børn, der ikke kommer med', siger forretningsføreren.

Og størstedelen af de 700 børn ville faktisk kunne komme med, hvis kommunen havde holdt sine løfter.

Den forsvundne million

I 1997 beskar kommunen koloniernes budget med to millioner kroner. Den lovede dog, at det var en engangsforestilling, og at kolonierne ville få den ene million retur det følgende år. Det er aldrig sket ifølge Lars Fabricius. 'Kommunen er løbet fra det tilsagn, den gav os i sin tid, og burde betale den million tilbage til os. Det ville betyde meget for os', siger han.

Han forklarer, at de otte millioner udelukkende går til at sende børnene af sted og holde dem med kost. Vedligeholdelse og drift finansierer kolonierne selv. Det vil sige, at det koster knap 2.500 kroner at sende et barn på koloni. Hvis kommunen betalte den lovede million tilbage, ville det være muligt at reducere ventelisterne med over 50 procent. Og pladserne er der. For eksempel udnyttes de vestjyske kolonier ikke fuldt ud, fordi det simpelthen er for dyrt at sende børnene med bus.

Uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at give kolonierne en million. 'Kolonierne indgår selvfølgelig i den næste budgetdebat, men det bliver svært at finde midler til opprioritering af nogle områder. Der skal spares 68 millioner på skoler og fritidsordninger, og her indgår kolonierne. Løftet om at tilbageføre pengene blev givet før min tid, og jeg ved ikke af hvem. Men jeg synes, det er betænkeligt at give løfter om etårige budgetter, for som regel er der nye sparekrav året efter. Nogle gange bevæger politikere sig alligevel ud i det uden at kunne holde, hvad de har lovet', siger han. I år er kolonierne blevet skånet for sparekniven. Til gengæld er der blev sablet gevaldigt i tilskuddet til kommunens fritidshjems kolonier. Per Bregengaard vil ikke udelukke, at det næste år er lærerforeningens kolonier, der står for skud igen.

'Det er jo en sort regering, vi har, og kommunerne er sat i en økonomisk klemme. Ingen kender Københavns økonomi til den tid, så man rager i blinde, hvis man prøver at udstede løfter. Men fritidshjemmene skal have penge næste år, hvis ikke deres kolonier skal forsvinde helt, og det vil lægge et større pres på lærerforeningens kolonier', siger han.

Kommunerne sælger ud

Københavns Kommune er speciel, fordi det her er lærerforeningen, der ejer kolonierne. Og de overlever økonomisk på at blive lejet ud i stor stil. Mange andre steder i landet ejer kommunerne bygningerne. Og da det er valgfrit, om en kommune vil tilbyde koloniophold, er det et lovligt sted at spare. Det har blandt andet betydet, at mange kolonier i omegnen af København er blevet lukket og solgt. Det gælder for eksempel i Rødovre, Brøndby, Ballerup og Lyngby-Taarbæk. De har alle afviklet deres kolonivirksomheder, der sammenlagt kunne sende godt 3.000 børn ud i sommerlandet.

'Det var en noget mere udbredt aktivitet for 20 år siden. I dag tror jeg ikke engang, at halvdelen af de danske børn får tilbuddet. København kan ikke dække behovet og heller ikke omegnskommunerne. Så jeg kan heller ikke forestille mig, at man kan i resten af landet', siger Lars Fabricius.