Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I år afholdtes det Nordiske Pensionisttræf i Norge. For 25. gang samledes lærerpensionister fra hele Norden til nogle indholdsrige dage med udgangspunkt i Lillehammer. Ikke blot er der utroligt smukt i Lillehammer og omegn, men også vejret viste sig fra sin smukkeste side med næsten subtropiske varmegrader.
Det er svært at fremhæve det ene besøgs/udsigtsmål fra det andet. Lad mig nævne nogle af aktiviteterne i flæng og i uprioriteret orden: Hunderfossen Friluftspark, Maihaugen Friluftsmuseum, besøg ved skihopbakkerne, hvor vi i strålende solskin og nærved 30 varmegrader så unge nordmænd/kvinder øve sig på skihop på plastunderlag. Vi var inde i verdens største fjeldhal, som blev sprængt ind i fjeldet og indviet til vinterlegene i 1994. Den er primært beregnet til ishockeykampe, men med dens 5.830 siddepladser er den også velegnet til mange andre kulturelle arrangementer som for eksempel koncerter.
Derudover er der også en stor svømmehal. Vi var også på en smuk sejltur på Mjøsa med verdens ældste hjuldamper Skibladner. Én oplevelse vil dog stå stærkt i erindringen hos mig og uden tvivl hos alle de andre deltagere - nemlig besøget i Jørstadmoen Militærlejr, som i dag er uddannelsessted for hærens personel. En pensioneret officer berettede om interneringen af 4.000 norske lærere, som under anden verdenskrig nægtede at følge Quisling-regeringens dekreter om den 'rette' undervisning af Norges ungdom.
Lærerne blev sendt til arbejdslejre rundt om i Norge, og mange af lærerne var samlet netop i Jørstadmoen Militærlejr. De blev sat til hårdt og ofte ørkesløst arbejde. De blev beordret til at flytte sne fra et sted til et andet og derefter tilbage igen. Til minde om de 4.000 lærere blev der i 50-året for Norges befrielse rejst en bautasten betalt af alle norske skoleelever. Vi samledes til sidst ved stenen, hvor der blev nedlagt blomster, og hvor vi sang den norske nationalsang. Der var kun ganske få - bortset fra nordmændene - der kendte til de norske læreres modstandskamp. Foruden alle udflugterne var der da også tid til socialt samvær med vore nordiske kolleger. Mange kendte hinanden fra tidligere træf, og gensynsglæden var stor, men også nye deltagere havde muligheden for at stifte nye bekendtskaber på tværs af landegrænserne.
Tak til Norge for mange gode oplevelser og på forhåbentlig gensyn med vore nordiske venner næste år i Island fra den 12.-16. juni 2003.
Vilma Jelmo Andersen
Kastrup
