En artikel i Folkeskolen nummer 24 'Lang vej til etnisk ligestilling' blev desværre ikke gengivet i den form, som jeg havde godkendt. Derfor følgende præciseringer: Hvorvidt forældre vælger (etniske) privatskoler frem for folkeskolen, betragter jeg som en privatsag. Det udgør imidlertid et problem for folkeskolen, idet de på grund af små ungdomsårgange risikerer at blive nedlagt. På mange skoler gør man et stort arbejde med hensyn til integration. Men generelt forholder folkeskolen sig reaktivt til det multikulturelle samfund. Forventningen er således, at eleverne selv fremfører etnisk, kulturelt eller religiøst betingede behov. Selvom de i mange tilfælde bliver imødekommet, forbliver behovene specielle - og altså ikke dansk folkeskolenorm.

En anden barriere består i elevernes ofte mangelfulde muligheder for at kunne identificere sig med skolemateriale og lærere, der for de flestes vedkommende har etnisk dansk baggrund. Og de lærere, der har en etnisk minoritetsbaggrund, indgår ikke i elevernes bevidsthed som ligeværdige, men derimod som kulturformidlere og tolke.

Den mest holdningsdannende barriere er dog den måde, folkeskolen italesætter sig selv på ved hjælp af de samme klicheer, der konstruerer dansk kultur. Herigennem italesætter folkeskolen (indirekte) andre kulturer, som nemt kommer til at fremstå som irrationelle, primitive, voldelige.

Konsekvensen af at blive gjort til andenrangsborgere kan man blot spekulere i, men det påvirker utvivlsomt børn og unges selvforståelse og selvværd. Men folkeskolens socialisering får også konsekvenser for etnisk danske elever: Når Charlotte og Per har fået indtryk af, at den danske kultur er eksklusiv og overlegen, og at det er politisk korrekt at diskriminere, vil det påvirke deres voksne liv: Som arbejdsgiver, der skal rekruttere medarbejdere, som politimand/kvinde og socialrådgiver, der skal yde service til borgerne, samt som lærer, der skal undervise elever.

Eric Tinor-Centi

TLS-konsulenterne

Taastrup

Svar til Mejding

Når lektor Jan Mejding i sin redegørelse i Folkeskolen nummer 20 anfører, at der ikke findes nogen nemme løsninger på, hvordan elevernes fag-faglige færdigheder kan styrkes, kan det undre mig, at han nu forlanger dokumentation for, at den 'fortidige delte skole var den bedst mulige til at sik-

re ...'. Hvilken skoleform man end vælger, er der ingen af dem, der garanterer eller sikrer eleverne noget bestemt forudberegnet slutresultat. Børn er jo ikke et råprodukt, der puttes ind i en maskine, og som kommer ud ni år efter med et forudbestemt slutresultat. Derimod kan man iagttage, at den nuværende folkeskole fag-fagligt er ren katastrofe. Videregående uddannelser og internationale undersøgelser bekræfter dette. Om man vil anse det som dokumentation, er vel en smagssag. Den delte skoles muligheder fremstår ikke ganske som spekulative. De er dog erfaringsbelagte. Og at internationale undersøgelser, som nævnt af Mejding, viser, at skoler, der deler eleverne efter evner, ikke 'automatisk' opnår bedre faglige resultater, har ingen vel heller hævdet. Den delte skole frembyder muligheder, som den udelte skole undertrykker. Men man skal da foretage sig noget for at udnytte sådanne muligheder. Hvor man har med mennesker at gøre, får man intet per automatik.

Vagn Madsen

Brønderslev