Debat

På høje tid med ny kurs

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Helen Sørensen, kredsformand i Herningegnens Lærerforening, udtaler, 'at der er en helt bevidst strategi fra Venstre og vennerne i Dansk Folkeparti'. Jeg må hermed korrigere en gang for alle, at Dansk Folkeparti ikke er hverken gift eller forlovet med regeringen, men har nogle helt klare og selvstændige mærkesager, blandt andet folkeskolen, som intet har at gøre med Venstres synspunkter.

Afslutningsvis siger Helen Sørensen, at det er på tide, at Danmarks Lærerforening sætter dagsordenen - så vil jeg sige som uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, at det er på høje tid, at Danmarks Lærerforening ændrer kurs. Der må jo også være en grund til, at Anni Herfort er gået af som formand. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti længe har ment, at lærerne skulle bruge mere tid på det, de i virkeligheden er uddannet til, nemlig at undervise børn. Det kan jo ikke være rigtigt, at det meste af tiden går til for-beredelsestid og mødeaktivitet, selvom det er vigtigt med et

skole-hjem-samarbejde. Vi skal til at finde helt nye veje i den danske folkeskole og få mere udbytte for pengene, for vi har Danmarks dyreste skolesystem, og det fungerer ikke optimalt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvem har også sagt, at en lærer skal kunne undervise børn fra 1. til 9.-10. klasse. Ville det ikke være mere relevant, at man specialiserede sig - for eksempel så en lærer havde børn fra 1.-3. klasse, 4.-7. klasse og 6. klasse og 7.-8. klasse - så ville man heller ikke behøve al den forberedelsestid, men kunne forny sig og finde ny inspiration inden for den aldersgruppe, som man er specialist i.

Louise Frevert

uddannelsespolitisk ordfører for Dansk Folkeparti

Powered by Labrador CMS