Debat

For let at ryste

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor er det dog synd for Poul Erik Dyreborg, at der ikke skal mere til, for at han bliver dybt rystet.

Jeg henviser til hans læserbrev i Folkeskolen nummer 23. For mig at se er argumentationen for at få en betalt DLF-referent til pensionistfraktionens fire årlige møder reel nok. Vel er det et handicap ikke at høre så godt, og vel er det irriterende, at koncentrationsevnen ikke er, hvad den har været, men jeg er helt overbevist om, at de kongresdelegerede, som måtte have ovennævnte handicap, ikke føler sig udleveret over for hovedstyrelsen. Jeg synes for øvrigt, det er småligt af DLF ikke at kunne afgive en sekretariatsmedarbejder til referat fire gange om året.

Jeg kan trøste den dybt rystede Dyreborg med, at han i denne omgang 'slipper' for Else Holm Johansens rejsebeskrivelser fra nordiske lande, idet undertegnede har indsendt et læserbrev, hvori jeg fortæller om Nordisk Pensionisttræf 2002.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg er selv hørehandicappet på højre øre og lettere tunghør på venstre øre, men endnu kan jeg 'grine' ad mit handicap - der skal godt nok mere til at gøre mig dybt rystet.

Vilma Jelmo Andersen

Kastrup