0   152

Udskolet til arbejdsløshed

Udskolingen er gammeldags, og der er store problemer med at give eleverne en afsluttende eksamen, inden de fortsætter ud i arbejdsløshed

Papakura er en almindelig forstad til Auckland med et lokalt center, uendelige rækker af parcelhuskvarterer og en lokal rugbybane. Men Papakura er også et socialt belastet område med en stor andel af den oprindelige befolkning, maorierne, og indvandrere fra Stillehavsøerne. I de to grupper er arbejdsløsheden ekstremt høj, og man kan opleve flere generationer på understøttelse. For Angela Appleby, skoleleder på Papakura High School, er den store udfordring ikke at få eleverne til at læse, men at sørge for, at de undgår at gå ud i arbejdsløshed.

'Det kan godt være, at vi har den bedste skolestart. Men en god begyndelse er ikke ensbetydende med en god afslutning. Vores største udfordring er at få eleverne til at blive i skolen i længere tid. For vi har en del elever, som dropper tidligt ud af skolen', fortæller Angela Appleby. Hun henviser til New Zealands lov om undervisningspligt, som gælder, til eleven er fyldt 16 år.

Artiklen fortsætter under banneret

En stor forskel mellem skolesystemet i New Zealand og Danmark er, at man i New Zealand deler skolen i to perioder: primary og secondary schools. Man går i primary school, fra man er fem, til man er 13 år.

Papakura High School har en del elever, som dropper ud, inden de har fået et certifikat eller har bestået den afsluttende eksamen. Af de 300 elever, som hvert år begynder på skolen, er det kun omkring halvdelen, der vil tage alle syv år i high school. Det store problem er den gruppe, som stopper i midten af året og ofte går ud til et ufaglært job. Angela Appleby skønner, at 15 procent af alle elever forlader skolen uden at have taget den afsluttende eksamen.

Ny eksamensform

New Zealands high schools er baseret på meget fagfokuseret undervisning. I et forsøg på at bløde op på det har undervisningsministeriet iværksat to ændringer. Den første foregik op gennem 90'erne, hvor man skabte en radikal ændring af fagbeskrivelserne. Undervisningen skal nu tage udgangspunkt i, hvad eleverne får ud af undervisningen, og indholdet skal være relevant i forhold til hverdagen. Den anden ændring bliver introduceret i år. Det er en ny eksamensform, som har til formål at ændre på den skæve opdeling af samfundet. Skolerne skal fremover ikke holde én fælles national eksamen, men gennemføre en række afsluttende prøver, som samlet skal give eleven et skolebevis, National Certificate in Education Achievement (NCEA).

'Standarden og niveauet skal være det samme som før, men nu skal eleverne bestå flere små prøver fordelt over året. Man kan godt dumpe i et fag og alligevel samlet set få et bevis, hvis man klarer sig godt i en række af de andre fag. Ministeriets idé er helt klart at få flere igennem', siger Angela Appleby.

jj

New Zealands skolesystem

Den store forskel på skolesystemet i New Zealand og Danmark er, at man har opdelt skolen i to: primary og secondary school. Fra eleverne er fem til 13 år, går de i primary school. Herefter går de i high school.

I de første år har eleverne obligatoriske fag som engelsk, matematik, fysik. Senere vælger de mellem en række fag, men kun enkelte, der er obligatoriske. Tager man alle år i high school, giver det adgang til universitetet. Man har ikke ni års undervisningspligt som i Danmark, men i stedet undervisningspligt, fra man er fem til 16 år.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet