Fire elever på hvert hold konkurrerer dagen igennem om at vinde de Olympiske Lege i Matematik. Eleverne går i 8. klasse og kommer fra seks skoler i Nordjylland. I den første disciplin skal de lave en plakat, som illustrerer spejling og symmetri.

Eleverne har forberedt det meste hjemmefra. Nogle satser på trekanter, cirkler og rektangler, andre benytter sig af symmetrien i tårnene i World Trade Center. Men eleverne kender endnu ikke den sidste rest af plakaten: De skal lave et motiv med netop seks symmetriakser og få det til at passe ind i deres plakat.

Eleverne får også udleveret otte diagrammer og skal svare på, hvilke der ikke er lavet ved hjælp af et spejl. Det sætter gang i talegaverne rundt om bordene.

'Jeg tror, det er E'eren. Men hvis det er forkert, må I ikke slå mig ihjel', siger en pige fra Søndre Skole i Hobro.

Trods hendes tvivl køber de tre holdkammerater hendes forslag. Det hører en af de 50 linjefagsstuderende fra Aalborg Seminarium, der har organiseret dagen.

'Læg mærke til, at der ikke står hvilket diagram, men hvilke. Så der kan godt være flere svar', siger han til pigernes store fortrydelse. De er ikke færdige med opgaven endnu.

Udfordringer til alle

Det er fjerde år i træk, der er Olympiske Lege i Matematik for nordjyske 8.-klasser. Ud over plakatdesign løser de 170 elever opgaver på papir, de spiller spil, og de placerer terninger, klodser og brikker på tid. Opgaverne er hentet fra materialet til Matematikkens Dag. 'Tanken er, at lærerne kan tage hjem og kopiere ideen. Måske kan de store elever arrangere en tilsvarende dag for mellemtrinet på deres skole, eller lærerne kan arrangere en matematikkonkurrence for kommunens skoler', siger Per Bødker Andersen.

Han er pædagogisk konsulent på Amtscentret for Undervisning i Nordjyllands Amt, der står for de Olympiske Lege sammen med Aalborg Seminarium og den lokale afdeling af Matematiklærerforeningen.

'Det er en både social og faglig oplevelse for eleverne at møde andre, der arbejder med de samme emner. Det skærper opmærksomheden, når de skal konkurrere. Ikke mindst blandt drengene', siger Per Bødker Andersen.

Der er opgaver til alle niveauer, understreger lektor Henning Nielsen fra Aalborg Seminarium.

'Opgaverne indeholder udfordringer til både de kreative, de visuelle, de spillelystne, de mindre kyndige udi matematik og til talnørderne'.

Eleverne Cecilie Kristiansen og Parisa Aktari fra Filstedvejens Skole i Aalborg er enige i, at de lærer at samarbejde. Til gengæld nedtoner de konkurrencen. I hvert fald i første omgang.

'Vi klipper og klistrer og bruger i det hele taget hænderne meget mere, end vi plejer. Og så er der flere facit på mange af opgaverne. Det gør det sjovt at være med. Men vi kæmper selvfølgelig alligevel', siger Cecilie Kristiansen.

Parisa Aktari indrømmer nødtvunget, at konkurrencen betyder mere, end pigerne umiddelbart vil være ved.

'Jeg har været spændt på at se, hvor gode vi er i forhold til eleverne fra de andre skoler. Og vi er gode. Vi har næsten vundet alle spillene', fortæller hun ivrigt.

Svært for lærerne

'Du gør os bare mere forvirrede', gjalder en ophidset anklage. 'Jamen, jeg må ikke sige mere &¡133;', forsvarer læreren sig.

Lærerne må ikke hjælpe deres elever. De skal nøjes med at betragte dem. Det er svært, erkender Gitte Rod Jensen fra Søndre Skole i Hobro.

'Det sværeste er, at jeg ikke må spørge ind til det, de er i gang med. Det er jeg jo vant til', siger hun.

Matematiklærer Martin Vikjær fra Gl. Lindholm Skole ved Nørresundby har det på samme måde. Han har allerede én gang fået en formaning om, at han ikke må blande sig.

'Det er selvfølgelig sundt, at eleverne får lov at prøve selv. Men det er også ærgerligt, hvis ikke de bliver færdige, når de bare mangler det sidste lillebitte redskab for at nå frem til løsningen', siger Martin Vikjær.

Adjunkt Tina Obel fra Aalborg Seminarium mener, det er sundt for lærerne, at de bliver tvunget til kun at iagttage og betragte.

'En af de største fejl, en lærer kan begå, er at sige for meget og hjælpe for hurtigt. Ofte kan eleverne godt selv, hvis de bare får lidt mere tid. Det ser lærerne forhåbentlig i dag', siger hun.

Marian Strandbæk Sørensen fra Filstedvejens Skole genkender billedet.

'Mine elever giver ikke så let op i dag og løser mange flere slags opgaver end hjemme på skolen. Måske tænker de anderledes, end jeg regner med. Det skulle gerne få mig til at åbne øjnene for, at jeg måske har nogle fordomme over for nogle af dem', siger Marian Strandbæk Sørensen.

Henrik Stanek er freelancejournalist