Undervisningsministeren
0   15

Pernille Rosenkrantz-Theil grillet for tætte forbindelser til pressechef

I et åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget i dag måtte Pernille Rosenkrantz-Theil flere gange understrege, at hun ikke har været involveret i ansættelsen af pressechef Thomas Bro Sæhl, selvom hun kender ham privat.

Det er "socialdemokratisk kammerateri", når syv ministre ansætter presse- eller kommunikationschefer, som tidligere har haft centrale roller i Socialdemokratiet eller kender ministeren personligt, mener Venstres politiske ordfører Sophie Løhde.

Derfor havde hun i dag kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd om ansættelsen af Thomas Bro Sæhl som  pressechef i Børne- og Undervisningsministeriet. Foruden være tidligere spindoktor for Astrid Krag, dengang hun var social- og indenrigsminister for SF, kender han også Pernille Rosenkrantz-Theil fra ungdomsårene og ses med hende privat.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvor politisk må man være?

På samrådet sagde Liberal Alliances Ole Birk Olesen, at han er "chokeret" over, at Børne- og Undervisningsministeriet tilbød stillingen som pressechef til en person, der har så tætte forbindelser til ministeren.

"Det er en diskvalifikation, hvis man som pressechef og embedsmand kun kan betjene en minister med en bestemt partifarve", sagde han.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil mente ikke, at hendes pressechefs baggrund er problematisk for hverken hende eller kommende ministre i Børne- og Undervisningsministeriet.

"Jeg mener, at det er en kvalifikation, at man har været politisk aktiv og har en indsigt i de politiske processer, hvis man skal ansættes i et sekretariat. Synes jeg, at det er nødvendigt at have en bestemt partifarve? Nej, absolut ikke. Det er et neutralt embedsværk. De ansatte forventes at fralægge sig, hvor de står politisk, når de er på arbejde", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren understregede også, at ansættelsen af Thomas Bro Sæhl er forløbet "helt efter bogen". Hun gjorde også straks departementschefen i Børne- og Undervisningsministeriet opmærksom på, at hun kendte en af kandidaterne, og at dette ikke måtte påvirke valget. 

Hvorfor fik andre kandidater ikke stillingen?

Inden Pernille Rosenkrantz-Theil tiltrådte som minister, var processen med at finde en ny kommunikations- og pressechef allerede i gang.  37 søgte stillingen, og tre kom til den afsluttende samtalerunde. Herefter valgte ansættelsesudvalget at tilbyde stillingen til en af kandidaterne. Men personen takkede senere nej til stillingen.

Thomas Bro Sæhl havde også søgt stillingen som kommunikations- og pressechef uden at blive indkaldt til den afsluttende samtalerunde. Det lykkedes ham dog at få stillingen, da den blev genopslået som en pressechefstilling.

"Det er da mystisk, at der pludselig bliver designet en et stillingsopslag, som tilfældigvis passer til hans kvalifikationer. Det, at der også kun kommer ni ansøgninger, vidner om, at folk udefra har lugtet, at det ligner politisk bestillingsarbejde", sagde Sophie Løhde.

Mai Mercado fra Konservative ville også gerne vide, hvorfor man genopslog stillingen, når man nu havde haft to andre kandidater til afsluttende samtale.

Med hensyn til, hvorfor stillingsopslaget blev ændret til kun at omfatte rollen som pressechef, tilbød Pernille Rosenkranz-Theil at svare skriftligt tilbage eller blive kaldt til et nyt samråd, da det er ansættelsesudvalget og ikke hende, der tog beslutningen.

I forhold til de to kandidater, der kom til den afsluttende samtale, men ikke fik tilbudt stillingen, oplyser ministeren, at "ansættelsesudvalget vurderede, at de ikke var relevante at tilbyde stillingen". 

"Jeg vil selvfølgelig gerne uddybe, men af hensyn til de to kandidater bliver det nødt til at være et skriftligt svar eller på et lukket samråd", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ