Folkeskolens leder:

Ambitioner giver stress

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere gider ikke være socialpædagoger.

De vil undervise, gerne på et højt fagligt niveau, og så vil de selv planlægge deres tid, viser Lærerforeningens nye analyse af en undersøgelse af det gode lærerliv. Det, der står i vejen for, at det gode lærerliv bliver en realitet, er vanskelige børn og arbejdstidsaftalen. Samtidig viser en ny arbejdsmiljøundersøgelse, at 35 procent af danske lærere er stressede, og hver femte føler sig næsten dagligt følelsesmæssigt udmattet.

Og er der så en sammenhæng? Ja, men det er ikke nødvendigvis arbejdstidsaftalen eller vanskelige børn, der er hovedskurken. Skurken hedder skyhøje ambitioner, og den er den direkte vej til stress og udbrændthed i en verden, som er langt fra at være perfekt. Der er både vanskelige børn og sparekrav at slås med, og ingen af delene forsvinder lige med det samme.

Derfor kunne det måske være en god medicin mod stress at acceptere arbejdsvilkårene og så arbejde ud fra dem. Det er selvfølgelig irriterende at få sin veltilrettelagte undervisning ødelagt gang på gang af urolige børn, der ikke gider høre efter. Men urolige børn er en del af folkeskolens hverdag. Det gælder så om at indrette sine forventninger efter det. Måske er resultaterne af en lektion, hvor læreren har ageret socialpædagog, ikke målbare, men de har værdi, og læreren har gjort det godt, selv om det måske ikke lige handlede om det rent faglige.

Til gengæld kan lærere heller ikke frelse alle børn, der har problemer. Ikke alene i hvert fald. Mange gode lærere prøver at gøre alt for eleverne, men glemmer sig selv. Det betyder, at arbejdet simpelthen bliver for hårdt. De lærere bliver en del af de stressede 35 procent og dermed måske dårligere lærere.

Ligesom de urolige børn er virkelighed, er arbejdstidsaftalen det i høj grad også. For meget timetælleri og for mange møder på skolen. Endnu en stressfaktor, mener mange. Og måske var det da også bedre i gamle dage, men gamle dage er efterhånden ni år siden og kommer ikke igen uanset forhandlinger i 2004. Så hvad med at tage arbejdstidsaftalen til efterretning og få det bedste ud af den.

Det betyder ikke, at hverken DLF eller den menige lærer skal opgive at ændre folkeskolen eller arbejdstidsaftalen og gøre den bedre. Der skal kæmpes videre på den faglige arena, men imellem kampene, når den enkelte lærer skal skabe sit gode lærerliv ude på skolen, bør det være med afsæt i, hvordan virkeligheden er, ikke hvordan den burde være.

Mange gode lærere prøver at gøre alt for eleverne, men glemmer sig selv

Powered by Labrador CMS