I 2018 vandt Emma, Lærke og Jens fra daværende 8.c på Juelsminde Skole. Læs om dette års vindere på folkekolen.dk/h&d efter weekenden.

Skal du og dine elever se Skills-finalen i morgen?

I morgen fredag vil 195 8.-klasseselever dyste i håndværksmæssige færdigheder i Bella Center. Du og dine elever kan følge med via livestreaming, hvis I ikke selv skal til København.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

80 procent af alle 8.-klasser har i løbet af efteråret været på besøg på den lokale erhvervsskole til en erhvervs-introducerende dag. Undervejs har de i tremandshold dystet i forskellige discipliner som dæk-skifte, murstensstabling og andre håndværksmæssige færdigheder i de forskellige værksteder. De hurtigste hold har vundet og dermed kunnet invitere hele deres klasse med til Skills Denmark-finalerne i Bella Center i København i dag og i morgen.

Både lærere og elever bliver klogere til DM i Skills 2019

DM i Skills er et stort årligt danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, hvor omkring 300 unge kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. En underdel af mesterskabet er Skills Stafetten for 8.-klasser, hvor de 65 regionale mesterhold fredag skal dyste hele formiddagen. 

Formand for SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen, håber at se ligeså mange tilskuere, som sidst konkurrencen blev afholdt i København, hvilket var rekordår: 

"Den dybere mening med DM er jo at få sat fokus på mulighederne i et arbejdsliv som faglært. De muligheder er kolossale, for manglen på dygtige hænder kan blive et langvarigt problem fremover for håndværk, industri, service og omsorg."

Kl. 13 går semifinalerne i gang, og 13.40 går de fire sidste hold i finalen og dyster om at vinde 10.000 kroner.

Folkeskolen.dk taler med nogle af de vindende elever og lærere efter finalen - læs om dem her på folkeskolen.dk/h&d

Skills-vindere 2018: Vi vil have håndværksfag på alle klassetrin 

Du kan også livestreame hele eventen via Skills Denmarks hjemmeside - se link herunder.

 

 

Læs mere

Skills Denmarks website