Lang vej til etnisk ligestilling

Den danske kultur vægtes højere end andre, mener konsulent

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er lang vej igen, før diskriminationen er afskaffet i de danske folkeskoler. Og det er blandt andet, fordi skolerne er for passive. Det konkluderer en rapport, der er udarbejdet af Eric Tinor-Centi fra konsulentfirmaet TLS, som gennem interviews har givet 37 børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund mulighed for at sætte ord på oplevelser, som på en eller anden måde har præget deres livssituation. I undersøgelsen deltog også ni voksne.

Ifølge rapporten opstår mobning, når der eksisterer en organisationskultur, som gør det stuerent at krænke andres integritet. Det sker ikke nødvendigvis ved, at kulturen aktivt bidrager til krænkelser, men snarere ved at der ikke bliver grebet effektivt ind over for krænkelser. Men resultatet er det samme: 'Der opretholdes en hierarkisk social struktur mellem de 'stærke' og de 'svage', mellem dem med de 'rigtige' meninger og den 'rigtige' adfærd og dem, der i forhold hertil betragtes som 'afvigende'', hedder det i rapporten.

Eric Tinor-Centi mener, at den danske kultur, ubevidst eller bevidst, vægtes som den rigtige kultur i undervisningen, mens de etniske minoriteters kulturer fornægtes eller nedvurderes. 'I den virkelighed, danske børn lever i i dag, er dannelsen af Algeriet, Marokko eller Pakistan lige så vigtig i historieundervisningen som den russiske eller den franske revolution', mener konsulenten. Han påpeger, at forældede undervisningsmaterialer bærer en stor del af skylden for det forenklede og forældede verdensbillede, der formidles. Men han efterlyser en mere aktiv holdning til problemet på skolerne og blandt de enkelte lærere. 'Det kom bag på mig, at også skoler med et flertal af etniske minoritetselever har den holdning, at hvis der er nogen, der har bestemte behov, må de selv komme frem med dem. Og det er et dumt udgangspunkt, hvis man vil udvikle folkeskolen til noget, der er endnu bedre, end den er i dag', siger Erik Tinor-Centi.

Eleverne forsvinder

Det er ikke nok at være imødekommende over for etniske minoriteter. Hvis der ikke kommer en holdningsændring, kan nogle skoler med tiden blive nødt til at lukke. Erik Tinor-Centi henviser til, at den demografiske udvikling i Danmark gør, at elevgrundlaget simpelthen forsvinder visse steder.

'Hvis forældre med etnisk minoritetsbaggrund ikke føler, at dagens folkeskole er i stand til at udvikle sig på en måde, så de har tillid til skolen, så risikerer man, at flere børn placeres i etniske privatskoler', påpeger han.

Rapporten kan fås ved henvendelse til TLS-konsulenterne i Taastrup

E-mail: tls-konsulenterne@get2net.dk