For en skoleleder præger afslutningen af indeværende skoleår og planlægning af det kommende en stor del af skolens opgaver. Det betyder meget snak, tanker, overvejelser, beslutninger og ikke mindst mange mandetimer!

Nogle gange så mange, at spørgsmålet: 'Hvorfor valgte jeg egentlig at blive skoleleder?' melder sig.

I den situation er det ikke svært at finde forhold, der animerer til at prøve nye græsgange. Arbejdsvilkår, lønforhold, de knappe resurser til at løse de mange forskellige opgaver, den langstrakte renovering af skolen med mere.

Der kunne være mange gode grunde til at skifte job, men hvorfor er det så ikke lige det, jeg gør?

Selvfølgelig fordi jobbet som skoleleder i hverdagen, i den lokale kontakt også byder på en række positive, dejlige og udfordrende oplevelser.

Dagligdagen er præget af et positivt, engageret og dygtigt personale, der gerne vil skoleudvikling, har omsorg for eleverne både fagligt og socialt, et personale, hvor der er plads til humor og glæde, et personale, der tager hånd om hinanden og føler et fælles ansvar for, at skolen fungerer. Denne fælles ansvarlighed er specielt vigtig nu i perioden omkring skolens fagfordeling. Her har det betydning for den enkelte og for helheden, hvem der skal arbejde sammen og i hvilke klasser. Jeg oplever forståelse for, at skolens planlægning omfatter alle medarbejdere - også nye kolleger - således at alle får så optimale arbejdsbetingelser i det kommende skoleår, som det er muligt.

Jeg oplever, at den fælles ansvarlighed også omfatter mig som skoleleder. Jeg får positive mod/medspil og oplever at have mit personales tillid såvel på det professionelle som på det personlige plan. Personalet kan sagtens få øje på alle de mangler, der er på vores skole, for eksempel tidssvarende lokaler, nyere undervisningsmaterialer, tid til at løse de opgaver, vi gerne vil, men det er heldigvis ikke det, der præger hverdagen. Det er glæden ved at bibringe eleverne gode oplevelser i undervisningen og se eleverne udvikle sig. Den glæde og det engagement smitter også af på mig! Når jeg oplever god undervisning, er til morgensamlinger og hører børnene synge, når vi har forårskoncert og udstillinger med flotte elevkunstværker, ja, så er det bare dejligt at være skoleleder! Et personale, der træder til og hjælper med at løse opgaverne, også i pressede situationer. En fair og konstruktiv tillidsrepræsentant, som via reelle skoleforhandlinger har sat sit præg på planlægningen af næste skoleår.

På skolens kontor er dygtige og velfungerende sekretærer, der både på det faglige og på det personlige plan er en uundværlig resurse for skolen. De er fantastiske til at tage sig af eleverne, forældrene, lærerne og skolens ledelse. Også vores pedeller klarer alle hverdagens trængsler med godt humør og gode løsninger. Det samme gælder for skolens øvrige samarbejdspartnere, skolepsykolog, talehørekonsulent, sundhedsplejerske og socialrådgiver.

Så stor ros til personalet, der ser mulighederne frem for begrænsningerne!

På skolen er vi omgivet af dejlige og glade elever. Fra mit kontor, med masser af tegninger fra eleverne, invitationer fra klasser, kan jeg se legende børn i skolegården, ofte med et vink til mig eller en efterfølgende snak om, hvad der nu falder ind. Når jeg færdes på skolen, er der altid et hej og et smil. Ofte også en sludder om elevernes hverdags plusser og minusser. Elevernes tillid, uanset alder, er drivkraften i skolens hverdag.

Forældrene er generelt positive og glade for skolen, og skolen oplever interesse for elevernes skolegang og støtte til skolens virksomhed. Skolebestyrelsen er en konstruktiv samarbejdspartner, som yder en god sparring til ledelsen og i almindelighed. Indholdsrige bestyrelsesmøder betyder åbenhed og dialog, der igen betyder fælles opbakning om skolens opgaver.

Dette er de mange gode og positive oplevelser i den lokale hverdag, det er dem, jeg som skoleleder vender tilbage til, når spørgsmålet: 'Hvorfor valgte jeg egentlig at blive skoleleder?' indimellem melder sig. Det er disse oplevelser, som får mig til fortsat at være skoleleder, og så må jeg jo bare håbe på, at den kommunale arbejdsgiver snart får taget sig sammen til at forbedre mine øvrige arbejdsvilkår.

Susanne Thulin er leder på Kirstinedalsskolen i Køge