Med mellemrum dukker det mangehovede uhyre frem. Prøverne, testene, som vi ikke vil indrømme, at vi ikke kan undvære, men som vi elsker at hade. Og det bliver vi nærmest kulrede i hovederne af. Heldigvis kan vi denne gang lade det gå ud over amerikanerne, der ikke fatter visdommen i vores hengivenhed for den vegeterende fagtomme glideflugt mod afgrunden. Ganske vist har Amerika også en uddannelsesekspertise, placeret på progressionens yderste front, og som sværger til det frie falds æstetik, og hos hvem prøver og sådan noget håndfast noget derfor ikke er god tone. Tænk, det hedder, at bare en enkelt test kan få afgørende betydning for alle involverede. Ja, hvad ellers. Hvis ikke, skulle da pokker afvikle test. Men ellers ved de nærmest ikke, hvilket ben de skal støtte på. For med deres lov er der givet los for en praksis, der ikke er de store erfaringer med, klynker de hændervridende. Og den slags bekymringer deler vi slet ikke hos os. For herhjemme taler vi varmt for prøver, der fortrinsvis omhandler bløde kompetencer. Dem har vi absolut ingen erfaringer med. Vi ved ikke engang, om de lader sig praktisere. Men så meget gladere er vi for dem.

Vi er meget forskellige fra amerikanerne. Og meget klogere. Og det værste af alt er, at de amerikanske lærere er begyndt 'at undervise hen imod testene', hedder det i Folkeskolen nummer 21. Men her må den amerikanske progressive pædagogfront virkelig slå koldt vand i blodet. For selvfølgelig gør lærerne da det. Det må da være et af testsystemets berettigelser, at lærerne kan og bør indrette deres undervisning efter dem. Det gør vi da i Danmark, tror jeg nok. Selv om vi aldrig vil indrømme det. Når vi vil teste bløde kompetencer, er det da for at fremme deres vækst i den daglige undervisning. Ligesom prøver i matematik gerne skulle fremme indlæringen af matematiske færdigheder. Det hedder jo, at prøver og test gerne skulle afspejle den daglige undervisning. Prøver og test udgør endvidere uforlignelig indlæringsmotivation. Men det er dog en tand for jordbundet. Så det taler vi heller ikke højt om. Så hellere bygge på nogle luftige forestillinger om, hvad fremtiden kunne tænkes at stille af krav. Og her er der jo frit spil for fantasien.

Vagn Madsen

Brønderslev