Det vakte opsigt, da to forskere for nylig offentliggjorde en undersøgelse, der tyder på, at elever lærer mindre i store klasser.

Undersøgelsen omfattede 556 elever på 16 skoler i Stockholm, som de to forskere har fulgt i lidt over et år. Tre gange skulle eleverne gennemføre en prøve, så forskerne kunne måle de kundskaber, som undervisningen gav dem. Resultatet var, at der kunne registreres en positiv effekt af undervisning i mindre klasser, specielt for børn, som normalt klarer sig dårligt ved den type prøver, blandt andre børn af ikke-svenske forældre.

De to forskere, professor i nationaløkonomi ved Princeton University i USA

Alan Kreuger og nationaløkonom i Amsterdam Mikael Lindahl, drager på baggrund af undersøgelsen konklusionen, at den forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient, der er sket i Sverige i løbet af 1990'erne, har været samfundsmæssig uøkonomisk, fordi nogle grupper af elever har lært mindre. Når undersøgelsen vækker opsigt, er det, fordi OECD's stort anlagte Pisa-undersøgelser viser, at klassekvotienten ikke har nogen indflydelse på elevernes færdigheder. Andre undersøgelser, som lektor Per Fibæk Laursen, Københavns Universitet, tillægger stor troværdighed, peger imidlertid i samme retning som den svenske undersøgelse. Han er derfor ikke i tvivl om, at mindre klasser giver bedre resultater.

'For nogle år siden undersøgte nogle amerikanske forskere alle tilgængelige undersøgelser af betydningen af klassekvotienter. Konklusionen var, at den havde en klar betydning. Elever lærer mere i mindre klasser. Men hvis udsvinget drejer sig om, hvorvidt der er 20 eller 22 i klassen, vil det være meget vanskeligt at påvise nogen forskel. Det kan være årsagen til, at Pisa-undersøgelserne overser betydningen af klassers størrelse', siger han.

Helt uenig

En af de forskere, der har været med i Pisa-undersøgelserne, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund, er helt uenig. Han ser med stor skepsis på den svenske undersøgelse. 'Ingen resultater af seriøs forskning underbygger Stockholm-undersøgelsen. Det er yderst tvivlsomt at konkludere, som de to forskere gør', siger Niels Egelund.

Ordet seriøs rummer forklaringen på uenigheden mellem Fibæk Laursen og Egelund. Niels Egelund mener nemlig, at der er foretaget en række useriøse undersøgelser på området.

Ved offentliggørelsen af den svenske undersøgelse kædede de to forskere den sammen med en henvisning til The Tennessee Experiment. Det er en 20 år gammel amerikansk undersøgelse, hvor 12.000 skoleelever blev fulgt over fire år. Eksperimentet gik ud på at opdele eleverne i klasser med henholdsvis 15-16 og 22-24 elever. Konklusionen var, at eleverne i de små klasser opnåede målbart bedre faglige resultater.

Men The Tennessee Experiment og en række andre tilsvarende amerikanske undersøgelser lider ifølge Niels Egelund af en alvorlig mangel:

'De vil nødvendigvis pege i en bestemt retning. Man vælger nogle klasser ud, som skal være små klasser, så vælger man nogle klasser ud, som skal være normale klasser, og i Tennessee har man også nogle, hvor der er en hjælpelærer på, siger Niels Egelund.

Blindundersøgelse tak

Medicinalindustrien har for længst erkendt, hvad deltagernes holdning betyder for resultatet af et forsøg. Derfor bruger man dobbelt blindforsøg, hvor hverken sygeplejersken, lægen eller patienten ved, om de får den rigtige eller en placebotablet.

'Når man ved, hvor meget det betyder at høre til særligt udvalgte, er der ikke grund til at give fem flade øre for Tennessee-eksperimentet. Derfor tror jeg heller ikke på den svenske undersøgelse', siger Niels Egelund.

Per Fibæk Laursen vedgår, at antallet af elever i klassen kun er en af flere faktorer. Flere andre kan spille en større rolle.

Klassekvotienten har størst betydning på lærersiden. Det største udslag ved en større klassekvotient viser sig hos lærerne, der trives dårligere med flere elever i klassen.

'Det bliver uden tvivl mere anstrengende og mindre tilfredsstillende at undervise, når klassekvotienten stiger', siger Per Fibæk Laursen.

Niels Egelund:

'Om der er 15 eller 25 elever i klassen, er fuldstændig lige meget undtagen for én ting, lærernes arbejdsbyrde. Alene af den grund må lærerne ønske sig mindre klasser'.

Rapporten om den svenske undersøgelse:

http://www.regeringen.se/info_rosenbad/departement/finans/eso/PDF/ds2002_12e.pdf

Debatindlæg i Dagens Nyheter fra forskerne bag den svenske undersøgelse:

http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=572''a=15781''previousRenderType=2

The Tennessee Experiment: http://www.rand.org/publications/MR/MR924/MR924.appd.pdf

Det største udslag ved en større klassekvotient viser sig hos lærerne, der trives dårligere med flere elever i klassen.